20. oktober 2010, 05:01

EU gør kvinderne en bjørnetjeneste, hvis parlamentet i dag vedtager et nyt direktiv, som sikrer kvinder fuld løn under barsel fra første ansættelsesdag. Det mener Dansk Arbejdsgiverforning (DA), som forudser, at arbejdsgiverne i givet fald vil gå uden om kvinder i den fødedygtige alder til ansættelsessamtalen.

»Man kan frygte, at arbejdsgivere vil afholde sig fra at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, hvis kvinderne får ret til fuld løn under barsel fra dag ét. Det har vi intet ønske om, for vi har brug for og værdsætter kvinder på arbejdsmarkedet. Det vil være ulykkeligt, hvis misforståedebarselsregler fra EU ender med at sende flere kvinder hjem til kødgryderne,« siger Flemming Dreesen, ansættelsesretlig chef i DA.

I dag skal kvinder på det private arbejdsmarked typisk have været ansat i ni måneder før fødslen, for at de kan få fuld løn under barsel i typisk 21 uger.

»Først må man yde, siden må man nyde. Ved at have en optjeningsperiode har virksomhederne mulighed for at se medarbejderne an. Det er en del af vores overenskomster i dag, og det, mener vi, er rimeligt. Barselsdirektivet er et misforstået forsøg på at skabe ligestilling. Det gør man ikke ved at pålægge arbejdsgiverne nye byrder,« siger Flemming Dreesen.

Svær udfordring

I LO-fagbevægelsen advarer næstformand Lizette Risgaard arbejdsgiverne imod at fravælge kvinder i den fødedygtige alder, hvis direktivet bliver til virkelighed.

»Der er brug for alle hænder på vores arbejdsmarked. Det vil være en meget ufornuftig arbejdsgiver, som går uden om kvinder i den fødedygtige alder,« siger Lizette Risgaard.

LOs næstformand deler dog bekymringen over, at EU vil lovgive om løn under barsel, fordi det er aftalestof mellem arbejdsmarkedets parter i Danmark

»Selvfølgelig er det problematisk for os, når EU vil sikre nogle rettigheder, som de danske fagforeninger normalt står for at sikre medlemmerne. Og det er en udfordring for det danske aftalesystem hele tiden at være på forkant med EU. Men det er vi, når det gælder antallet af barselsuger med fuld løn,« siger Lizette Risgaard med henvisning til, at det nye EU-direktiv vil sikre 20 ugers løn under barsel mod de danske overenskomsters 21-26 uger.

LOs næstformand erkender imidlertid, at EU er et skridt foran, når det gælder om at fjerne optjeningsperioden på ni måneder.

»Jeg er jo ikke tosset. Jeg kan godt se, at det vil være rart for mange af vores medlemmer, hvis kravet om de ni måneders anciennitet forsvinder. Direktivet sikrer desuden resten af Europas kvinder, som ikke har nær så gode lønvilkår under barsel. Vi er solidariske over for dem, så vi vil ikke gå imod direktivet,« siger Lizette Risgaard.

Britta Thomsen, socialdemokratisk EU-parlamentariker, der har været med til at fremme direktivet, understreger, at direktivet udstikker minimumsordninger:

»Der skal selvfølgelig være plads til, at arbejdsmarkedets parter aftaler ordninger, der rækker ud over de bestemmelser, der står i EU-direktivet. Dels i form af længere barsel og dels i form af en forældreorlov, som vi kender det fra Danmark,« siger hun.

EU i front

Professor Henning Jørgensen er ikke overrasket over den lunkne opbakning fra LO.

»Hele den danske model bygger jo på, at lønmodtagerne og arbejdsgiverne kan opnå bedre resultater, end politikerne kan. Nu ser det ud til, at EU-politikerne kan skaffe barselsforbedringer til kvinderne i stedet for fagbevægelsen. Og arbejdsgiverne i DA vil selvfølgelig ikke have væltet økonomiske byrder over på sig,« siger Henning Jørgensen, direktør for Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Det er ikke første gang, EU udfordrer den danske arbejdsmarkedsmodel.

»Når det gælder ligestilling, ligeløn og barsel, er EU mere progressiv end de fleste nationale stater,« siger Henning Jørgensen.

Han forudser, at arbejdsmarkedets parter vil vælge at gennemføre EU-direktivet som en autonom aftale, hvis det vedtages, og at regeringen vil lave supplerende lovgivning for dem, der ikke er dækket af en overenskomst.