8. september 2010, 14:47 – opdateret 8. september 2010, 14:57

I publikationen Cheføkonomens hjørne angiver cheføkonom Helge Pedersen fire grunde til, at en recession ikke er særligt sandsynlig.

Faktisk tillægger han det kun 10 pct.'s sandsynlighed.

- For det første er double dip recessioner uhyre sjældne. I nyere tid kun har der faktisk kun været en enkelt af slagsen i USA - i begyndelsen af 1980’erne, hvor den anden oliekrise havde raset. 

- For det andet er den del af efterspørgslen, som er meget konjunkturfølsom, såsom varige forbrugsgoder og boliginvesteringer, allerede er banket tilbage på et så lavt niveau, at det næmest er fysisk umuligt at reducere det så meget yderligere, at det kaster økonomien ud i en ny recession.

- For det tredje fordi den fremgang, som allerede er skabt siden den "Store Recession", er kommet gennem en markant stigning i produktiviteten og ikke gennem nye ansættelser i virksomhederne.

- For det fjerde har virksomhedernes profitter det strålende for tiden.

- Faktisk er profitraten steget markant over de seneste år. Og det er her, at jeg må hente Karl Marx frem fra de støvede gemmer. For Marx (og Engels) argumenterede jo netop i hovedværket ’Das Kapital’ for, at det var profitratens tendens til fald, som førte til store samfundskriser og perioder med høj arbejdsløshed og menneskeligt armod. Og lidt anvendt marxisme på USA’s økonomiske historie siden 2. verdenskrig viser da også, at samtlige recessioner i denne periode (undtagelsen er den Volcker inducerede recession i begyndelsen af 1980’erne) er opstået i kølvandet på en periode med faldende profitrate, skriver Helge Pedersen.

RB-Børsen