Den gode nyhed er, at de danske langturschauffører er ædruelige. Den dårlige nyhed er, at de lever alt for fedt og ryger for meget.
15. oktober 2009, 15:35
En ny undersøgelse fastslår, at de danske langturschauffører lever et farligt liv bag rattet. Det skriver TV Syd.
Godt nok bliver chaufførerne frikendt for myten om, at de drikker for meget. Det gør de nemlig ikke. Tværtimod er de mere ædruelige end befolkningen generalt. Til gengæld spiser de for fedt og ryger for meget, fastslår undersøgelsen:
- Vi har som de første i verden vist, at langturschauffører lider mere af sukkersyge og fedme end andre faggrupper. Personlige livsstilsforhold og vaner samt arbejdsvilkår og arbejdsmiljø er filtret tæt sammen på en kompleks måde hos langturschauffører, konstaterer overlæge Søren Dahl fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Sygehus Sønderjylland, der har lavet forskningsprojektet om langturschaufførernes livsstil.
Overlægen påpeger blandt andet, at køre- hviletidsbestemmelserne bestemmer, hvornår chauffører skal spise og sove, så de kan ikke få en normal døgnrytme.









































