Del : SMS
Berlingske Business

Central advarsel forsvandt i Skatteministeriet

29BUSJens-Broechner.jpg
Departementchef i Skatteministeriet, Jens Brøchner, fik ved en fejl ikke forelagt den centrale rapport om de mange fejludbetalinger af udbytteskat. Arkivfoto: Dennis Lehmann

Højt placeret embedsmand undlod at journalisere og underrette departementschef og minister om rapport, der advarede om kontrolhul i Skat. »Tjenesteforseelse«, vurderer ekspert. Skatteminister erkender fejl og lover opstramning.

Artiklen fortsætter under annoncen

En kritisk revisionsrapport, der afslørede huller i Skats kontrol, kom aldrig videre fra den elektroniske indbakke hos en højt placeret embedsmand i Skatteministeriet. Ved en »fejl« fik embedsmanden ikke rapporten journaliseret og arkiveret, som han skulle, og rapporten blev heller ikke forelagt Skatteministeriets departementschef Jens Brøchner.

Dermed strandede den måske mest centrale rapport i sagen om de forsvundne 6,2 mia. skattekroner, før Skatteministeriets øverste ansvarlige, departementschefen og ministeren, fik mulighed for at reagere på den.

18buspederlarsen.jpg

»At rapporten i 2013 ikke blev journaliseret var en fejl. Det vedstår Skatteministeriet,« oplyser Skatteministeriet i en e-mail sendt til Berlingske sent mandag.

Skatteministeriet erkender således for første gang, at man håndterede den centrale revisionsrapport fra maj 2013 forkert. Rapporten kom fra Skatteministeriets Interne Revision og pegede på huller i Skats kontrol med udbytterefusioner. Den var stilet til departementschef Jens Brøchner og konkluderede, at »der er behov for, at Skat sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat«. Til trods for advarslen kom der ingen væsentlig reaktion fra embedsværket, og i de følgende to år lykkedes det svindlere at lænse den danske statskasse for 6,2 mia. kroner, før hullet blev lukket denne sommer.

Skandalen kulminerede foreløbigt, da fire ledende medarbejdere i styrelsen Skat torsdag blev bortvist – mistænkt for alvorlig pligtforsømmelser. De nye oplysninger fra Skatteministeriet tyder på, at der også kan have været brud på god forvaltningsskik og pligtforsømmelse helt oppe i Skatteministeriet.

»Manglende journalisering er bestemt ikke en bagatel, men derimod hvad man kan kalde en tjenesteforseelse, og det er relativt alvorligt,« siger Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Det vides ikke, hvad embedsmanden i Skatteministeriet konkret gjorde ved revisionsrapporten, da personen modtog den. Men det er problematisk, hvis den er blevet slettet fra embedsmandens indbakke.

»Hvis man sletter noget, så er det en aktiv handling, hvor man bevidst når frem til, at lige præcis den rapport er der ikke nogen grund til, at vi gemmer i vores system,« siger Sten Bønsing.

En anden ekspert undrer sig også over Skatteministeriets ageren i sagen.

»Som embedsmand har man i udgangspunktet pligt til at journalisere, så andre på et senere tidspunkt kan gå tilbage og se, hvad der er sket i en given sag. Det virker underligt, hvis man i Skatteministeriet tidligere har journaliseret dokumenter om problemer med udbytterefusion, men at man så holder op med at gøre det, når der kommer en kritisk revisionsrapport, som beskriver store problemer på området. Men der kan ske fejl i alle organisationer,« siger Birgitte Poulsen, lektor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitetscenter, der vurderer, at ledelsesansvaret i Skatteministeriet kan være blevet svigtet.

»Det er muligt, at ingen af de øverste ansvarlige blev gjort tydeligt opmærksom på de problemer, der var, og at det kan friholde dem fra et ansvar. Men man kan spørge, om de ikke har svigtet deres ledelsesansvar, når de har undladt at have ordentlige procedurer, som holder dem orienteret om kontrolsvigt og andre større problemer,« siger hun.

Nye skattekort med lavere trækprocent er på vej til danskerne

Fra Skatteministeriet lød det sent mandag, at embedsmanden havde fået den opfattelse, at en anden person ville sørge for at forelægge departementschefen revisionsrapporten fra 2013.

»Af mailen fremgik det, at Intern Revision ville sende rapporten særskilt til departementschefen. Det gjorde Intern Revision imidlertid ikke, og derfor blev rapporten ikke forelagt departementschefen,« udtaler afdelingschef for Koncernstyring Andreas Berggren i en skriftlig udtalelse, hvori han tilføjer, at det var en »fejl«, at rapporten heller ikke blev journaliseret i ministeriet.

»Selv om mailen kun var til orientering, skulle den selvfølgelig have været journaliseret, og det er beklageligt, at den ikke er blevet det,« udtaler han og forklarer, at e-mailen blot var sendt Cc (som kopi) til Skatteministeriet, og at dens modtager var Rigsrevisionen og Skat.

12busSøren Gade 2.jpg

Den manglende håndtering af revisionsrapporten ærgrer skatteministeren, der iværksætter en opstramning øjeblikkeligt.

»Når der kommer en rapport med så store væsentlige mangler, så skal der være en anden proces i Skatteministeriets departement fremadrettet,« svarede skatteminister Karsten Lauritzen (V) fredag under et pressemøde, hvor Berlingske Business bad om en kommentar til forløbet.

»Vi har besluttet, at i forhold til opfølgning af interne revisionsrapporter og early warnings, så skal der mere fokus på det i ministeriet,« tilføjede skatteministeren.

Efterfølgende har Skatteministeriet oplyst, at man fremover vil journalisere de revisionsrapporter, som modtages, og at det vil blive vurderet nøje, hvilke advarende revisionsrapporter der skal forelægges for departementschefen. Berlingske ville gerne have spurgt skatteministeren, hvorvidt han er enig i, at der er sket pligtforsømmelse i ministeriet i den konkrete sag og hvilke eventuelle personalemæssige konsekvenser, det skal have. Men ministeren ønskede mandag ikke at stille op til interview.

Ved en fejl havde vi skrevet, at Andreas Berggren forklarede, at e-mailen blot var sendt Cc (som kopi) til Skat. Dette rettede vi tirsdag morgen til, at »e-mailen blot var sendt Cc (som kopi) til Skatteministeriet, og at dens modtager var Rigsrevisionen og Skat.« Berlingske beklager fejlen.

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere