Del : SMS
Berlingske Business

Bunden kan være nået på USAs trængte boligmarked

Bunden kan være nået på USAs trængte boligmarked - 1
USA har været igennem to meget hårde år på boligmarkedet med et utal af tvangsauktioner. Foto:

Det amerikanske boligmarked, der er en nøglefaktor i den amerikanske økonomi, har i næsten to år været i frit fald. Men noget tyder på, at det snart kan gå den anden vej.

Artiklen fortsætter under annoncen
USA lider stadig under den værste nedtur på boligmarkedet siden den store depression i 1930erne. Men nu peger en stribe faktorer på, at det værste er - eller snart vil være - overstået. Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af et interview med økonomen Karl Case, der bl.a. har været med til at udvikle Case-Shiller boligpris-indekset for analysehuset Standard & Poor.

Karl Case mener, at en af de stærkeste tegn på, at den hårdtprøvede boligsektor kan være på vej mod bedre tider, er, at boligpriserne i mange regioner i USA nu falder langsommere end før. Nogle steder er priserne endda begyndt at stige igen, hvilket et et længeventet lyspunkt efter næsten to år med konstante prisfald i det meste af landet.

"Dem, der siger, at de kan forudsige præcist, hvornår boligmarkedet vender, lider af vrangforstillinger. Men dem, der både afviser, at tegnene (på at boligmarkedet er i bedring, red.) er til stede, og at bunden på boligmarkedet faktisk kan være nået meget snart, lider lige så meget af vrangforstillinger," siger Karl Case, økonomiprofessor ved Wellesley College i Massachusetts, ifølge Reuters.

Det betydningsfulde boligmarked

Boligmarkedet er en regulær nøglefaktor i den amerikanske økonomi. Vakler boligmarkedet, breder følgevirkningerne sig som lynild til alt fra industrien, der producerer byggematerialer, til detailhandlen, der sælger indbo. Dertil kommer den formindskede købekraft, forbrugerne sidder tilbage med som følge af bolighandler, de har tabt tusinder af dollar på.

Og det er netop, hvad der er sket i stor stil i USA efter, at først boligmarkedet - og derefter økonomien - nærmest kollapsede i kølvandet på den såkaldte subprime-krise, som begyndte for snart to år siden. Tusinder af boligejere måtte gå fra hus og hjem efter at have købt bolig ved hjælp af de højst risikable subprime-lån - en slags spekulationsbaserede realkreditlån med meget lav begyndelsesydelse. Derefter rullede konsekvenserne hen over det amerikanske kontinent.

Men nu ser det ud til, at bølgen er ved at rulle tilbage. Karl Case peger på, at der er historiske faktorer, der indikerer, at bunden er nået - en af dem er antallet af påbegyndte nybyggerier i USA. I april lå det på 975.000. Det skal ses i forhold til det højeste målte niveau, som var i januar 2006, hvor der blev påbegyndt 2,27 millioner byggerier.

Ser man i bakspejlet henover en periode på 35 år, er det tre gange før sket, at byggeniveauet er faldet fra over to millioner til under én million. Og hver gang - uafhængigt af boligkrisens årsag - er markedet vendt et kvartal efter, det er kommet under én million nybygninger, siger Karl Case.

Californien kan blive vendepunktet

Professor Case mener, at boligsektoren i en række regioner i USA i dag kan sammenlignes med regioner under tidligere kriser. Derfor mener han også, at regionerne vil arbejde sig ud af krisen, som det er sket før.

Californien er en af de stater, der har været allerhårdest ramt af tvangsauktioner på boligmarkedet. Og netop Californien ser i Karl Cases optik ud til at være en stat, der har potentiale til snart at rejse sig fra subprime-sumpen. Og han er ikke alene om den mening.

"Nøglen til det hele er at få stabilitet i boligpriserne. Og netop det ser ud til at ske i Californien," siger Charles Peabody, analytiker ved Portales Partners i New York.

Andre analytikere ser også tegn på, at det trængte boligmarked er på vej til at rejse sig igen.

"Nøgletal for boligmarkedet viser sikre tegn på, at det er ved at stabilisere sig med hensyn til byggeri og prisniveau," siger danske Torsten Sløk, direktør i Deutsche Banks økonomiske afdeling i New York, ifølge Reuters og tilføjer:

"Vi er ikke ude af tunnellen endnu, men flere og flere indikatorer peger på, at vi da i det mindste er ved at komme tættere på den."

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere