24. oktober 2007, 03:00 – opdateret 25. oktober 2007, 09:22

Så kom valget – efter et par tyvstarter. Sidst da det var på agendaen, løb skattedebatten af sporet, og derfor måtte det ellers nøje planlagte efterårsvalg udskydes. Men nu føler regeringen sig åbenbart sikkert tilbage i sadlen.

Det er sandsynligvis en korrekt vurdering, og efter alt at dømme hedder statsministeren stadig Anders Fogh Rasmussen efter 13. november. Og lad mig understrege, at selvom jeg ofte brokker mig – med rette, synes jeg – over regeringens resultater, så er Fogh pt. den rette statsminister for Danmark.

Der har været mange gode tiltag under Fogh, men også en åbenlyst skridende disciplin – hvad angår offentligt forbrug, modet til at tage livtag med de store trusler mod Danmarks fremtid, og – desværre – en grundlæggende forkert vurdering af befolkningens forandringsvillighed.

VI ER PISKET NØDT TIL AT TAGE ET OPGØR med Danmarks skattesystem. Det er afgørende nødvendigt, at vi tager omverdenen alvorligt og forstår, at den internationale kamp om medarbejdere, virksomheder og investeringer tager til.

Når selv Spaniens venstreorienterede Zapatero kan se behovet for at sænke topskatten, så må det da også kunne forklares til de danske politikere? Vi er nødt til at få marginalskatterne ned til omkring 40 procent, vi er nødt til at gøre beskatningen af aktieindkomst mere attraktiv, så vi ikke falder helt uden for kategori i sammenligning med de lande, vi konkurrerer hårdest med.

Lad os i første omgang se bort fra de virkeligt farlige konkurrenter på den lange bane, - de asiatiske økonomier, steder som Dubai og Singapore, og de østeuropæiske lande. Men vi kan ikke falde yderligere bagud i konkurrencen i forhold til Storbritannien, Tyskland, Frankrig og andre vesteuropæiske lande, det går ikke længere.

OG NU ER SANDHEDENS TIME KOMMET. I borgerlige kredse eksisterer der en drøm, en myte om, at Fogh har en langsigtet plan for at gennemføre tingene i ”den rette orden” og til sidst vil levere på områder som skattesystemet og andre reformer.

Jeg ville gerne tro på denne drøm, men er yderst skeptisk, for at være helt ærlig. Men hvis der virkelig eksisterer en master plan, i det mindste i konceptuel forstand, så kan ingen rationelt have opereret med en forventning om mere end 3 valgperioder – så MÅ resultaterne vise sig i den næste regeringsperiode.

Parlamentarisk er mulighederne nok bedre end nogensinde, hvis Ny Alliance får et rimeligt valg og i øvrigt fastholder den politik, de har signaleret. Globaliseringen har taget fart over de senere år, og det udefra kommende pres fra andre lande, der gør de rigtige ting, er stærkt stigende.

DET ER NU, AT FOGH og de øvrige borgerlige politikere må træde i karakter og gøre deres for at forklare befolkningen, at ”velfærd eller skattelettelser” er et falsk valg. Skattelettelser og international konkurrencedygtighed er den absolutte forudsætning for fremtidig velfærd. For dansk erhvervsliv er skattelettelser nu det altafgørende.

Jeg håber, at mange erhvervsledere vil benytte lejligheden til at hjælpe med at få dette budskab frem i de kommende uger. Overlad klimapolitik, velfærdspolitik, skolepolitik, sundhedspolitik ulandspolitik etc. til politikerne i denne omgang – det, det drejer sig om klokkeklart at forklare er behovet for at vi kan konkurrere, skaffe kvalificeret arbejdskraft til landet og holde på vores gode hoveder og virksomheder i en verden med stadig flere fristende tilbud. Det er det, valget drejer sig om – langsigtet velfærd er afhængig af skattelettelser.