18. marts 2010, 13:45

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er blevet enige med Dansk Folkeparti om at hæve grænsen for, hvornår virksomheder kan blive fritaget for revision af deres regnskaber – den såkaldte revisionspligt – fra en årsomsætning på tre millioner kroner om året til otte millioner kroner om året.

I den første udgave af ErhvervsBladet som ugemagasin, som er kommet på gaden i dag, løfter Brian Mikkelsen ellers sløret for sin ambition om, at alle virksomheder med en årsomsætning på mindre end 72 millioner kroner skal kunne vælge revision fra.

- Jeg arbejder med revisionsgrænsen lige nu. Jeg tror, det kommer til at betyde rigtig meget, at vi får fjernet den revisionspligt, og for de helt mindste virksomheder at man i stedet for kan lave en erklæring op til de der 72 millioner, som vi vil lægge op til, siger Brian Mikkelsen i denne uges udgave af ErhvervsBladet.

I forbindelse med lovforslaget nedsættes nu i stedet en arbejdsgruppe, som skal se på muligheden for at indføre en såkaldt erklæringsstandard, som potentielt skal anvendes i stedet for revision for små virksomheder, som fortsat er underlagt revisionspligt.

Letter byrden

- De mindre virksomheder udgør rygraden i dansk økonomi. Derfor er jeg meget glad for, at regnskabet fra f.eks. den lille murermester fremover ikke underlægges samme komplekse krav til revision, som regnskabet fra den store industri-virksomhed. Virksomhederne skal bruge tid og penge på det, de er bedst til - nemlig at drive virksomhed, udtaler økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

At lovforslaget er beskedent, ses blandt andet af reaktionen fra Håndværksrådet. Her er mere end 15.000 mindre og mellemstore virksomheder medlemmer, og revisionspligten er ikke en populær størrelse.

- Vi støtter forslaget, fordi det er et godt skridt i den rigtige retning. Men det er et lille skridt, og i stedet burde regeringen gå hele vejen og gøre revisorpåtegningen frivillig for virksomheder med en omsætning under 72 mio. kr., som EU-direktivet åbner for. Det ville også give en administrativ besparelse, som er mere end dobbelt så stor", siger Mads Engberg, chefanalytiker i Håndværksrådet, i en kommentar .

Landets revisorer er meget naturligt skeptiske over at hæver grænserne for, hvornår virksomheder kan vælge at se bort fra at bruge en revisor i forbindelse med udfærdigelsen af årsregnskabet. Alligevel er Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) sig begrænset tilfredse med det nye udspil.

- Vi mener grundlæggende ikke, at revision er en byrde, og slet ikke i en tid, hvor tilliden mellem erhvervsliv og kreditgivere skal genopbygges. Men vi har længe vidst, at regeringen ønskede grænsen for revisionspligt hævet helt op til 72 millioner kroner i henhold til den særlige beregningsmetode, som regeringen har valgt at bruge til at måle administrative lempelser med. En grænse på 72 millioner kroner vil svare til, at kun fem procent af danske virksomheder vil være omfattet af revision, og i det lys er vi meget tilfredse med det kompromis, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti”, forklarer Per Krogh, formand i FRR, i en pressemeddelelse.

Svær logik

De statsautoriserede revisorers forening (FSR) anerkender, at der kan være svært at forstå, hvorfor der skal gælde de samme revisionskrav for en stor virksomhed som for en lokal håndværksmester. Foreningen mener ikke, at man uden videre kan hæve revisionspligten til en omsætningsgrænse på 72 millioner kroner.

- Vi kan ikke bare fjerne revisionspligten uden at sætte noget i stedet. Derfor er vi tilfredse med, at politikerne sætter et arbejde i gang, der skal munde ud i en ny og balanceret erklæringsstandard for virksomheder i regnskabsklasse B. FSR har leveret fundamentet for dette arbejde, og vi ser frem til at deltage i arbejdet og følge processen til dørs, siger Kurt Gimsing, formad for FSR, i en pressemeddelelse.

Om forslaget fra de statsautoriserede revisorer virkelig ender med at blive fundament for en erklæringsstandard, som kan stå i stedet for revision, skal foreløbig være usagt. Men i hvert fald bygger forslaget på et review, som er en væsentlig lettere gennemgang af et årsregnskab end en egentlig revison. Dog lægger foreningen et par supplerende handlinger oven i forslaget om et review:

• Efterprøvelse af overensstemmelse mellem virksomhedens registreringer af A-skat, merværdiafgift og indberetningerne til Skat.
• Udskrifter per balancedagen fra tingbog, personbog og bilbog, der kan dokumentere virksomhedens ejerskab til årsregnskabets aktiver og oplyse om forpligtelser, der bør være medtaget i årsregnskabet.
• Oplysninger fra virksomhedens bank og kreditinstitutter, der kan bidrage til sikre, at årsregnskabet giver oplysninger om alle relevante gælds-, kautionsforpligtelser mv.
• Oplysninger fra virksomhedens advokatforbindelser, der kan bidrage til at sikre, at der i årsregnskabet er relevante oplysninger om eventuelle igangværende retssager, søgsmål mm.

Formålet er ifølge FSR at bevare virksomhedernes kreditværdighed med loven i hånd.

- Jeg er ikke i tvivl om, at både leverandører, banker og andre interessenter fortsat vil efterspørge regnskaber med en revisorerklæring. Uden en lovpligtig erklæring er der risiko for, at virksomhederne vil møde vidt forskellige krav om dokumentation fra de forskellige regnskabsbrugere. Med en lovpligtig ydelse kan de nøjes med at udarbejde ét dokument, fremhæver Kurt Gimsing i pressemeddelelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

I dag er virksomheder fritaget for revisionspligt hvis de opfylder to ud af tre følgende krav: Maksimum 12 ansatte, en balancesum på mindre en 1,5 millioner kroner og en årlig omsætning på mindre end tre millioner kroner.

Med det nye lovforslag ventes det, at virksomhederne kan spare 450 millioner kroner.