Del : SMS
Berlingske Business

Bred forvirring over indhold af ny bankpakke

Brian Mikkelsen
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) havde i går møde med bl.a. Morten Bødskov (S) – til venstre – og en noget betænkelig Morten Østergaard (R) for at få rammerne om en ny bankpakke på plads.

En ny bankpakke med nye instrumenter er hastigt på vej. Så meget er klart. Men der er fortsat en række uafklarede spørgsmål i de videre forhandlinger. Herunder om statens rolle i forebyggelsen af fremtidige bankkrak.

Artiklen fortsætter under annoncen

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) løftede i går lidt af sløret for, hvad en ny og justeret bankpakke kan komme til at indeholde. Men ministerens hurtige pressemøde efterlod mindst lige så mange spørgsmål ubesvarede, som det opklarede - og rejste samtidig en del nye.

Brian Mikkelsen havde indbudt til møde om arbejdet med en ny bankpakke, som skal justere eller erstatte Bankpakke 3, der ikke engang har været gældende i ét år.

I flere måneder har der været drøftelser mellem ministeriet og finanssektoren, efterhånden som problemerne med det nuværende regelsæt er blevet mere og mere tydelige og i erkendelse af, at den seneste justering af Bankpakke 3 i begyndelsen af juni heller ikke virker og ikke kunne forhindre et hårdt krak i Fjordbank Mors.

»Nu er forhandlingerne i gang, og der er stillet en del spørgsmål, og dem går vi i gang med at besvare. Jeg regner med, at vi meget snart kan mødes igen,« sagde Brian Mikkelsen i går.

I timerne inden havde ministeren præsenteret arbejdet for den brede forligskreds bag bankpakkerne bestående af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Mens flere initiativer var ventede, er der også helt nye ideer på forhandlingsbordet.

Ministerens mantra har hidtil været »konsolidering, konsolidering, konsolidering«, når han er blevet spurgt om løsninger på den aktuelle bankkrise, hvor kun en håndfuld banker i dag kan låne i udlandet, og hvor flere små og mellemstore banker kæmper med indlånsunderskud og risikable udlån til problembrancher som ejendomme og landbrug.

Nye lånegarantier

Konsolidering betyder i denne sammenhæng, at banker skal gå sammen, hvilket ses som et alternativ til, at staten træder til med nye lånegarantier og til egentlige krak, hvor nødlidende banker overgår til det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet. Og netop konsolidering er også hovedsporet i den nye bankpakke, der er til forhandling.

Allerede i forsommeren lavede forligskredsen en tilføjelse til Bankpakke 3 i form af en medgiftsordning, hvor penge fra Indskydergarantifonden, der alligevel ville gå tabt i tilfælde af krak, kunne overføres til en køber af banken, og dermed understøtte den ønskede konsolidering - en model, der dog har vist sig ikke at være tilstrækkelig.

Denne ordning skal nu udbygges, så også statslige lån til banker, der vil gå tabt ved et krak, kan kastes ind i en fusion. Samtidig er ideen, at de mest risikable lån kan løftes ud af en nødlidende bank og over i Finansiel Stabilitet, så køberen ikke risikerer enorme tab efterfølgende. Og endelig skal der på en eller anden måde stilles likviditet til rådighed for køberen, der som oftest vil kunne se frem til, at en stor del af den nødlidende banks lån skal indfries i tilfælde af salg.

Selve princippet om at fremme mulighederne for konsolidering falder i god jord hos professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid:

»Det vigtigste er, at der åbenbart kommer et incitament til, at der sker konsolidering, inden banker går ned. Det er vigtigt, for det er det uheldige i måden, Bankpakke 3 virker på; at den giver incitament til ikke at konsolidere sig, inden en bank går ned,« siger han.

Radikale vil have håndslag fra banker

Det er dog fortsat uklart, hvor meget for eksempel kreditorerne skal bidrage, når risikable lån løftes over i Finansiel Stabilitet, og hvor meget banksektoren selv skal bidrage med af likviditet til at komme ud over problemet med ejerskifteklausuler.

Både de største banker, Finansrådet, Lokale Pengeinstitutter og politikerne er ganske tilknappede om, hvad der præcist er på bordet af modeller, og Brian Mikkelsen selv understregede, at han kun ville »tale i overskrifter«.

Heller ikke de Radikales finansordfører, Morten Østergaard, vil ind på detaljerne, men han har dog et budskab til banksektoren.

»Jeg vil gerne have et håndslag fra sektoren på, at det her faktisk vil føre til konsolidering, og at de sunde banker forpligter sig til at være med til at rydde op, så vi ikke laver medgiftsordningen om igen, hvor bankerne i sidste ende ikke ville være med,« siger Morten Østergaard, som understreger, at der er mange uafklarede spørgsmål i forhandlingerne. Han lægger heller ikke skjul på, at han finder det alt for tidligt, at ministeren går ud til pressen, når pakken langtfra er på plads: »Det er vigtigt, at vi når et resultat, og derfor skulle ministeren nok også koncentrere sig om forhandlingerne.«

Udover konsolideringen er der også andre elementer i spil til en kommende bankpakke. Et udvalg skal fastsætte objektive kriterier for, hvornår en bank er systemisk vigtig - for stor til at gå ned - så disse banker kan blive udpeget, hvilket ifølge ministeren vil føre til bedre kreditvurderinger for disse banker.

Også betalingen til Indskydergarantifonden skal ændres, og endelig bebudede Brian Mikkelsen, at der skal findes en løsning for de sunde banker, der er pressede på likviditeten, men gået på klingen afviste han at uddybe den idé, og om det skal finansieres af staten.



INFOshop: Her er bankerne værd at kaste penge efter

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere