Del : SMS

Bornholmsk fond opgiver kamp om 65 millioner: Bestyrelsen kræves fyret

vagn thorup
Efter planen skulle de mange millioner gå til fire bestyrelsesmedlemmer i Espersen-fondens datterselskab Insepa. To af disse bestyrelsesmedlemmer, topadvokaten Vagn Thorup (billedet) og den svenske erhvervsmand Sven-Gunnar Schough, har ud over bestyrelses­poster i Insepa også sæde i Espersen-fondens bestyrelse. Foto:

Bestyrelsen for den stenrige bornholmske Espersen-fond opgiver kampen og er klar til at acceptere Erhvervsstyrelsens nej til omstridt incitamentsprogram på 65 mio. kr. Familien bag fonden kræver bestyrelsen fyret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et opsigtsvækkende Østersø-slag ser nu ud til at ende i smult vand. Bestyrelsen for den stenrige bornholmske Espersen-fond har i mere end et år kæmpet for et incitaments-program på 65 mio. kr., selv om Erhvervstyrelsen har erklæret programmet ugyldigt.

Styrelsen afviste allerede i maj 2015 incitamentsprogrammet, men bestyrelsen i Espersen-fonden har hidtil nægtet at acceptere styrelsens afgørelse og har allerede deponeret millionerne.

Men nu lyder der mere forsonlige toner fra fondsbestyrelsen i Direktør J.P.A. Espersen og hustru, fru Dagny Espersens Fond, som er familiefondens fulde navn. I et brev til Erhvervsstyrelsen fra 22. december 2015, som Berlingske har set, skriver fondens advokat Eigil Lego Andersen, at fondsbestyrelsen hverken vil gå til Erhvervsankenævnet eller til domstolene, hvis Erhvervsstyrelsen holder fast i sin afvisning af incitaments-programmet.

Fondsbestyrelsen har ... bedt mig tilkendegive, at den ikke agter at indbringe en afgørelse svarende til Agterskrivelse 2 for Erhvervsankenævnet eller domstolene,« skriver Eigil Lego Andersen på vegne af Espersen-fonden. (»Agterskrivelse 2« er en foreløbig afgørelse fra Erhvervstyrelsen fra december 2015, hvor styrelsen erklærer incitamentsprogrammet for ugyldigt, red.) Espersen-fondens advokat Eigil Lego Andersen ønsker ikke at kommentere yderligere om fondsbestyrelsens kovending.

Utilbørligt program

Erhvervsstyrelsen kalder incitaments-programmet på 65 mio. kr. »utilbørligt«. Efter planen skulle de mange millioner gå til fire bestyrelsesmedlemmer i Espersen-fondens datterselskab Insepa. To af disse bestyrelsesmedlemmer, topadvokaten Vagn Thorup og den svenske erhvervsmand Sven-Gunnar Schough, har ud over bestyrelses­poster i Insepa også sæde i Espersen-fondens bestyrelse. De to alene skulle efter planen have henholdsvis 20 og fem mio. kr. ud af programmets 65 mio. kr. Resten af incitamentsprogrammet skulle begunstige Insepas administrerende direktør Klaus Nielsen og et tidligere bestyrelsesmedlem i Insepa, Asger Kastbjerg. Tallene skal ses i lyset af, at Espersen-fonden fra 2002-2014 har uddelt 24 mio. kr. til almennyttige formål.

14BUS20150921-092539-3-1410.jpg

Knud Foldschack, der er advokat for Henrik Espersen og dennes bror, Lars Espersen, som er børnebørn af stifteren af fonden og modstandere af det 65 mio. kr. store incitamentsprogram, vil til gengæld gerne udtale sig. Han mener, at fondsbestyrelsen nu forsøger at redde, hvad reddes kan: »Som jeg ser det, er fondsbestyrelsen ude på at redde sine pladser i bestyrelsen og undgå en erstatningssag,« siger han under henvisning til en nylig afgørelse fra Erhvervsstyrelsen, som pålægger den tidligere bestyrelse for fonden Wonderful Copenhagen et erstatnings­ansvar på 46 mio. kr. for at have påført fonden store underskud. Bestyrelsen i Espersen-fonden ser ifølge Berlingskes oplysinger ingen parallel, fordi bestyrelsen i Espersen-fonden ikke har påført fonden tab.

Krav om ny bestyrelse

Foldschack forlanger på vegne af sine klien­ter, at Erhvervsstyrelsen udpeger en ny bestyrelse for Espersen-fonden samt sikrer, at penge fra det ugyldige incitamentsprogram, der er deponeret og tilkendt bestyrelsesmedlemmerne i Insepa, bliver tilbageført. Endelig forlanger han, at Espersen-fonden får betalt udgifter til de revisorer og advokater, der »har assisteret i forbindelse med de ulovlige beslutninger, der ligger til grund for den ugyldige incitamentsaftales indgåelse og gennemførelse«, som han skriver i et brev til Erhvervsstyrelsen tidligere på måneden.

22BUSVagnThorup-Bagside.jpg

Advokat Tyge Trier, som beskæftiger sig med fondsretlige spørgsmål, kalder Erhvervsstyrelsens argumentation for at underkende Espersen-fondens optionsprogram solid og valid: »Når der i den besynderlige Espersen-sag optræder et ekstravederlag på 20 mio. kr. til en advokat i bestyrelsen, må det stilfærdigt konkluderes, at fondslommens retlige rammer for egne vederlag er overskredet i en sådan grad, at optionsprogrammet må være ugyldigt. Min prognose er, at domstolene vil nå til samme resultat, hvis der fremtures,« lyder hans vurdering.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere