Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Borgerlig borgerkrig

Det er let at forklare de konservatives aktuelle frustration. I meningsmålingerne løber Venstre med mandater. Vælgerne slutter

op om statsministerens parti.



Ganske som det var tilfældet i 80''erne, hvor Venstre måtte se de konservative løbe

med hyldesten og rollen som det borgerlige Danmarks førerfår.



Det var dengang, statsminister Poul Schlüter

skovlede stemmer ind. Også selv om vælgerflertallets begejstring i Firkløverregeringens start ikke mindst skyldtes,

at daværende finansminister Henning Christophersen fik drejet samfundsskuden væk fra den afgrund, som hans socialdemokratiske forgænger

Knud Heinesen så malende havde beskrevet.



Derfor kender Venstres ledere selvfølgelig følelsen af afmagt som lillebror

i en regering med en populær chef.



Og de kender også et af svarene: at skabe sin egen profil ved at fremhæve sin

egen ideologiske renhed på regeringspartnerens bekostning.

En fornuftig start

Den centrale ideologiske figur hos de

konservative er Brian Mikkelsen. Han er i K-ledelsen den bedste strateg. Og han har et nemt og naturligt samspil med partiets ny pressechef

Frank Korsholm og generalsekretæren Morten Bangsgaard.



Derfor er det heller ikke overraskende, at det er ham, der trækker

blank mod Venstre omkring den økonomiske politik.



Den eneste grund til, at han sidder i Kulturministeriet og ikke på

en af de mere samfundsøkonomiske ministerposter, er hans egen taktiske overvejelse om ikke at blive slidt for hurtigt.



Når

Bendt Bendtsen skal have en afløser, vil Brian Mikkelsen gerne fremstå som en fornyelse. I den forbindelse er det ganske

fornuftigt at starte sin ministerkarriere med ikke- storpolitiske områder som kultur og idræt.



Ud fra en samlet betragtning

om regeringens fremtid er det selvfølgelig hul i hovedet at rette skytset mod Venstre i stedet for oppositionen. En åbenlys

intern strid mellem de to regeringspartier gavner kun socialdemokrater og radikale.



Mogens Lykketoft og Svend Auken må

have gnedet sig i hænderne, da de læste Berlingske Søndag med kulturministerens angreb på regeringens økonomiske politik.

Til trods for at en gallupmåling i samme avis sendte deres eget parti på ny nedtur.



Enhver nedtælling for en

regering starter altid med den åbenlyse splid og kamp om profil i medierne. Det skaber dårligt samarbejdsklima, mistro, irritation,

rygtespredning og får til sidst regeringen til at fremstå famlende og usikker.



Tilmed har de konservative med deres

skatteudspil og angrebet på regeringens fundament, den økonomiske politik, taget hul på en strategi, hvor partiets

synlighed skal skabes i kraft af udspil, der vil genere Venstre! Indsatsområderne vil blive valgt med omhu!



Og det er ikke

partiets andet geled, der sendes i byen. Det er partichef Bendt Bendtsen og "kronprinsen" Brian Mikkelsen som håndterer

partiets megafon.



Det er højst tvivlsomt, om den slags markeringer i sig selv giver bedre vælgertilslutning. De

konservatives nedtur i 80''erne kom for alvor op i tempo med tamilsagen. Først da regeringen fremstod metaltræt vandrede

de borgerlige vælgere fra konservative til Venstre. Før kunne landets nu største parti ikke høste.



Men

de konservatives nye aggressive facon har også i første omgang andre målgrupper end det store brede vælgerkorps.



De

utålmodige erhvervsfolk, der ønsker skattelettelser for at undgå lønpres og styrke konkurrenceevnen er et

konservativt kernepublikum.

Statsminister som belønning

De utålmodige yngre liberale (ofte veluddannede og

politisk bevidste), som har haft andre forventninger til regeringens fordelingspolitik end statsministerens tryghedsstrategi, er et

åbenlyst konservativt potentiale. Og sidst, men ikke mindst, medlemmer og tillidsfolk, der gerne vil opleve, at de konservative

ikke er Venstres skødehund. Partiet både vil og kan, lyder parolen.



For en politiker med partilederambitioner er

netop den interne profilering afgørende. Kan Brian Mikkelsen blive kendt som en stærk ideolog med markante holdninger,

er han allerede et godt skridt nærmere ad åre at blive Bendt Bendtsens afløser.



Det var pudsigt nok den kurs

Fogh fulgte gennem ti-femten år i Venstre. Med held. Og statsministerposten som belønning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen