Del : SMS
Berlingske Business

Boom i Skats momsudbetalinger bekymrer

Skat opdager fejl i 1, 2 millioner forskudsopgørelser Nye skatt
Foto:

Skat udbetaler årligt 257 mia. kr. til virksomheder i negativ moms. Og beløbet stiger med raketfart. Ifølge Skatte- ministeriet er der naturlige forklaringer. Men eksperter frygter svindel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skats milliardstore udbetalinger af såkaldt negativ moms til virksomheder er på få år vokset så voldsomt, at eksperter i moms og nationaløkonomi frygter svindel og efter-lyser dyberegående undersøgelser af området.

Når virksomheder har større udgifter til moms på deres egne indkøb, end de får ind i form af momsindtægter fra kunderne, kan de få forskellen refunderet af staten. Det kaldes negativ moms.

24BUS20151123-141351-4.jpg

Men siden 2010 er udbetalingerne vokset med 34 procent til 257 mia. kr. sidste år. Og pengene ser ud til at fosse endnu hurtigere ud af statskassen i år, viser Berlingskes beregninger af Skatteministeriets såkaldte indtægtslister.

»Når vi ser så kraftig en stigning i meget store milliardudbetalinger fra den danske statskasse, så skal det tages meget seriøst,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der minder om den nylige sag om svindel med refusion af udbytteskat for milliarder:

»Med refusionssagen in mente mener jeg, der er god grund til at få sat en større undersøgelse af området i gang for at se, om der sker svindel på dette område også,« siger han.

20BUSSkat.jpg

Siden refusionssagen begyndte at rulle tidligere i år, har opmærksomheden samlet sig om de øvrige områder, hvor Skat udbetaler penge. Og her er den negative moms suverænt den største post. Tidligere kunne Politiken fortælle, at ansatte i Skat er bekymrede for, om der svindles med negativ moms.

Intern revision på banen

Ifølge Berlingskes oplysninger har nu også Skatteministeriets Interne Revision iværksat en analyse af fænomenet for at afdække eventuel svindel.

Den store stigning i udbetalingen af negativ moms har også tiltrukket sig opmærksomhed på Christiansborg. Mandag besvarede skatteminister Karsten Lauritzen (V) en stribe spørgsmål fra folketingsmedlemmerne Jesper Petersen (S) og Lisbeth Bech Poulsen (SF). Det helt korte svar fra skattemyndighederne er, at der er naturlige forklaringer på stigningerne.

Blandt andet er eksporten – der som hovedregel er momsfritaget og derfor kan resultere i negativ moms – steget. Og virksomhederne benytter sig i stigende grad af en såkaldt eksportordning, der betyder, at de i stedet for at afregne den samlede moms udskiller eksport i et selvstændigt datterselskab, der så alene afregner den negative moms. Dette øger også beløbene for den negative moms.

Generelt følger statens indtægter fra momsen i Danmark den økonomiske udvikling, konkluderer svaret fra skatteministeren.

»Som følge heraf er der umiddelbart ikke noget usædvanligt over udviklingen i den negative moms,« skriver Skatteministeriet i et svar til Berlingske.

Frygt for mangelfuld kontrol

Men svarene beroliger ikke Søren Engers Pedersen, momsrådgiver i TimeTax, der beskæftiger sig med momsrådgivning.

»Men kan forklare nogle af de udsving, der er i de enkelte år. Men ellers kan man ikke forklare den udvikling der har været. Det er meget bekymrende,« siger han.

Han vurderer, at Skats kontrol er mangelfuld. Ud af 173.958 ansøgninger om negativ momsudbetaling i 2014 kontrollerede Skat kun 5.182 – under tre procent – fremgår det af et af gårsdagens svar fra skatteministeren. Tidligere har det været fremme, at Skat fandt fejl eller fusk i over halvdelen af kontrollerne af netop negativ moms.

»Når man så ser udviklingen i den negative moms, ja, så kunne det godt hænge sammen med, at den kontrol er alt for sporadisk. At der i virkeligheden er langt mere svindel, end man går og forestiller sig,« siger han.

Skat opdager fejl i 1, 2 millioner forskudsopgørelser

Også analysechef i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS Otto Brøns-Petersen efterlyser en dybere undersøgelse af området:

»Med de meget voldsomme tab, der har været på grund af svindel med refusion, så er det klart, at man bør være meget opmærksom på det her,« siger han.

Skatteministeriet afviser kritikken og skriver til Berlingske, at »kontrollen med momsudbetalinger har været tilfredsstillende.«

Alligevel styrker Skat kontrollen med udbetalingerne, hedder det i svaret:

»Der oprettes bl.a. en ny overvågnings- og analyseenhed, der skal monitorere alle typer udbetalinger i Skat, herunder afregning af negativ moms.«

Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, er dog ikke beroliget af svaret:

»Stigningen i de negative momsudbetalinger er forbløffende. Jeg håber da, at ministeriet har ret i, at der er en teknisk forklaring bag, men med så store tal kan man godt frygte svindel. Derfor tror jeg, det er sundt, at Skatteministeriets Interne Revision undersøger sagen,« siger han.

21BUSSkat-opdager-fejl-i-1-.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere