1. maj 2007, 14:27

I 2006 fik jeg opfyldt en af mine drømme, da den legendariske erhvervsleder, Jack Welch besøgte Saxo Bank og hvor jeg sammen med min meddirektør, Kim Fournais, i Tivolis Koncertsal havde lejlighed til at spørge Jack om en række ting direkte relateret til vores virksomhed.

Jacks ry for ligefremme og nøjagtige svar fornægtede sig ikke, og det var en meget lærerig dag for os - og forhåbentlig også for de mere end 1000 tilhørere, kunder og ansatte i Saxo Bank.

Et af de spørgsmål, jeg stillede Jack var, om erhvervsledere bør blande sig i den politiske debat, og ikke overraskende var hans svar, at man skal koncentrere sig om at drive sin virksomhed bedst muligt. Jeg havde ikke ventet noget andet ud fra mit kendskab til hans synspunkter.

Men efter det offentlige arrangement kunne jeg ikke lade være med privat at uddybe spørgsmålet overfor Jack. Jeg fortalte ham lidt om forskellen på den amerikanske virkelighed, hvor den generelle holdning til værdiskabelse og arbejde trods alt er, at resultater anerkendes af den brede befolkning og succes opfattes som noget positivt og attråværdigt af de fleste.

I Danmark, måtte jeg forklare ham, fungerer det ikke altid på samme måde, og mange mennesker koncentrerer sig mere om hvordan erhvervslivet og privatpersoner kan beskattes mest effektivt med henblik på efterfølgende distribution til et stort antal modtagere af overførselsindkomster.

Da jeg fortalte om det reelle skattetryk og manglen på forståelse af, at hvordan værdierne i samfundet skabes, begyndte han at anerkende, at det måske trods alt var en del af en erhvervsleders opgave at søge at forbedre vilkårene i et samfund, hvor politikerne ikke for alvor forstår eller ønsker at forbedre de vilkår, der er med til skabe de værdier, de konfiskerer og fordeler efterfølgende.

Et samfund, hvor værdierne i brede kredse opfattes så meget som statens ejendom, at et skattestop betegnes som en ”gave” til befolkningen – snarere end at pengene tilhører befolkningen som udgangspunkt.

Men selvfølgelig er det et vanskeligt krydsfelt for erhvervsledere. Det er jo langt mere produktivt(og langt sjovere og mere intellektuelt udfordrende) at skabe værdi, arbejdspladser, vækst og fremdrift, end at bruge endeløse timer på at diskutere smålige detaljer i forskellige versioner af socialisme – med blikket stift rettet mod meningsmålingerne, snarere end ideologi og værdisæt og fokus på, hvad der tjener Danmark bedst på langt sigt.

På den anden side, er det også utroligt farligt for erhvervslivet ikke at involvere sig i et vist omfang. Folketinget er i dag fuldstændigt domineret af folk uden erhvervsmæsssig erfaring eller succes, og uden reel forståelse for værdiskabelse. Samtidig er erhvervslivet og ikke mindst dets medarbejdere (for indkomstbeskatningen er stadig det helt store problem) et utroligt nemt offer for politikere, der ønsker at imødekomme alverdens krav og ønsker fra andre dele af befolkningen – det er jo der, alle pengene befinder sig, som bankrøveren svarede da han blev spurgt om hvorfor han blev ved med at røve banker. Politikere er ikke meget anderledes, de ved også godt, hvor pengene kan findes…

Det skuffer mig lidt, at der ikke er flere erhvervsledere, der blander sig i debatten løbende. Dette fravær af hyppige indspark fra de mange dygtige ledere og medarbejdere i erhvervslivet, giver et skævvredet billede af virkeligheden, og det giver for lidt fokus på den værdiskabelse, der er så afgørende et fundament for den velfærd, vi til gengæld hører om hele tiden – men desværre typisk fra folk, der kun ved, hvordan man bruger penge, ikke hvordan man tjener dem.

Det giver for lidt fokus på at bruge velkendte metoder fra erhvervslivet til at forbedre produktiviteten og kvaliteten i den offentlige sektor. Det giver for lidt fokus på de udfordringer, vores forældede skattesystem skaber i en globaliseret og konkurrencepræget kamp om de bedste medarbejdere rundt om i verden.

Det giver for lidt fokus på, hvordan vi skaber mere iværksætterånd og gør det attraktivt at starte eller placere sin virksomhed i Danmark.

Og værst af alt, det overlader scenen – den ideologiske scene – fuldstændigt til personer, der ikke længere taler om værdier som personligt ansvar, motivation og personlig frihed til at blive det bedste, man kan blive i denne tilværelse. Personer, der ikke har reelle ønsker om at skabe langsigtet udvikling og fremgang – og ikke har modet til at tage fundamentale diskussioner om nødvendige reformer.

Personer, der begrænser menneskers ret skabe sig selv og deres egne et godt liv.

I stedet er debatten blevet en fattig og kortsigtet diskussion om omfordeling, krav på statens hjælp i alle tænkelige sammenhænge, krav om statens regulering af enhver tænkelig aktivitet og en generel promovering af den absurde ide, at staten skulle være bedre egnet til at indrette vores liv, end vi selv er.

Den dag, der slet ikke længere er plads til værdiskabelse og frihed, skal erhvervslivet ikke blive overrasket – det vil være konsekvensen af, at lade andre ideologier sætte agendaen i debatten igennem årtier.

Til gengæld skal det fattige, ukonkurrencedygtige, socialistiske Danmark vi står tilbage med den dag, så heller ikke blive overrasket over, at de værdiskabende kræfter nok forlængst er flyttet bort til andre himmelstrøg, hvor mere gunstige vilkår stilles til rådighed for både erhvervsliv og individer.