Del : SMS
Berlingske Business

Billy-stifter: Det er stadig svært at skaffe kapital

13BUSVaekstToke-Kruse.jpg
Overskrift
Iværksætter Toke Kruse fra virksomheden Billy har foretaget en lille stikprøveundersøgelse blandt iværksættere, som er på jagt efter kapital. Problemet med at skaffe kapital er aftaget en smule, men der er stadig iværksættere, som har svært ved at låne blot 100.000 kroner, selv om de er villige til at betale ti procent i rente, viser undersøgelsen. ?Foto: Jens Nørgaard Larsen
 

Kapitaltørken blandt iværksættere er måske aftaget en smule, men det samlede billede er stadig grelt, mener Billy-stifter og debattør Toke Kruse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kommer nok ikke bag på mange, at det kan være vanskeligt at skaffe kapital i det moderne iværksættermiljø. Men hvor sort billedet generelt er, kan være svært at fastslå.

Stifteren af virksomheden Billy ApS, Toke Kruse, der står bag et serverbaseret regnskabs- og faktureringssystem, har flere gange slået på tromme for, at kapitalmanglen bremser iværksætteriet. Nu har han selv taget en stikprøve i iværksættermiljøet, som, han mener, viser, hvor grelt det står til.

Adspurgt mener Toke Kruse, at der er bedring at spore, når det kommer til finansieringsmulighederne, men også at situationen på ingen måde er vendt. Det har han selv oplevet i forbindelse med, at han for nylig valgte bankvejen og optog gæld for at finansiere en reklamekampagne. Det lykkedes, men han havde også fordelen af, at hans virksomhed er i drift, har cashflow og klare vækstplaner. Det er langfra alle, der er i en så privilegeret situation. Toke Kruse tror, at den debat, der har kørt om problemstillingen de seneste år, endelig begynder at smitte af og bløde barriererne lidt op.

laptop

En begrænsende faktor

»Politikerne er begyndt at indse, at kapitalmangel er en begrænsende faktor for væksten i Danmark. Jeg oplever da også flere muligheder for virksomhedsejere for at få bevilget et lån,« siger han og vender blikket mod egne erfaringer:

»Nordea var dog den eneste bank ud af de allerstørste, som ville bevilge et lån til Billy i begyndelsen af året. De gjorde det på trods af, at vi har en negativ egenkapital.«

Diskussionen om kapitalmangel er vanskelig at belyse, da de teknologi- og forskningsbaserede iværksættere som gruppe statistisk set er svære at skille ud fra eksempelvis konsulentvirksomheder, håndværkere og lignende. Derudover er sammenligningen med tiden før finanskrisen svær, da privatpersoner dengang ofte havde midler i form af eksempelvis boligfriværdi, som gav sikkerhed for udlånere.

Når man spørger aktører i startup-miljøet er svaret dog ofte, at det stadig er særdeles svært at få kapital, og at dette har konsekvenser i forhold til udviklingen af den nye generation af virksomheder, som politikere og meningsdannere ofte udråber til et af fundamenterne for finansieringen af fremtidens velfærdssamfund.

Mathias Lundø Nielsen. Nustay

Virksomheden Billy, der tidligere officielt hed Billys Billing, havde 141 respondenter til sin stikprøveundersøgelse i det nationale startup-miljø. Disse var fundet via to centrale Facebook-fora. Svarene viser ikke overraskende, at 83 procent leder efter kapital. De fleste leder efter større investeringsbeløb, mens en tredjedel har problemer med blot at lokalisere mindre beløb på under 100.000 kroner – det niveau, hvor en bank eller en privatinvestor er et naturligt valg.

Undersøgelsen viser også, at de fleste respondenter var villige til at afgive ejer-andele for at få kapital. 36 procent ville dog helst have banklån til ti procent i rente – dette givet vis for at beholde ejerskabet. Undersøgelsen skal tages med forbehold, da den er relativt lille, og da respondenterne er fundet via fora.

Det ændrer dog ikke ved, at Billy-stifteren ikke er overrasket over besvarelserne. De ligger på linje med det, han selv hører, når han bevæger sig rundt i det københavnske iværksættermiljø.

09BUSsoho1.jpg

»Undersøgelsens resultat kommer ikke bag på mig. Det kommer nok ikke bag på nogen, at folk generelt gerne vil have penge mellem hænderne, men jeg synes, at det er interessant, at så mange iværksættere og selvstændige ligefrem står og mangler så meget kapital. Lige så interessant er det, at der er lige stor efterspørgsel på investorer som banklån til hele ti procent i rente,« siger han.

Toke Kruse oplever dog, at der efterhånden er en gruppe risikovillige privatinvestorer, også kaldet business angels, der begynder at få en markant indflydelse på iværksættermiljøet. Og det, mener han, er positivt, selv om en privatinvestor som regel er ensbetydende med afgivelse af ejerandele.

»I nedgangstider er der også private investorer, som klarer sig godt. De spirer frem nu og søger efter attraktive investeringer. Set i det lys er der en positiv fremgang for iværksættere med en god idé, der har proof of concept (har valideret konceptet, red.). Nu kan de også få de private business angels med om bord,« lyder det fra Toke Kruse, der tilføjer:

»Alt i alt er Danmark i bedring, men efterspørgslen fra låntagerne er også eksplosiv.«

smv

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere