Del : SMS
Berlingske Business

Billigere og bedre teknologi skal redde Danmarks konkurrenceevne

25BUSDavos-1-144241.jpg
I Danmark har Lego været med til at skabe øget interesse for teknologi og naturvidenskab, men der er stadig hårdt brug for, at flere unge vælger at uddanne sig til for eksempel ingeniører og dataloger.

Små og mellemstore virksomheder skal stige om bord på den industrielle revolution med nye robotteknologier og mere automatisk produktion, hvis ikke Danmark skal tabe konkurrence­evne, lyder det fra regeringen og DI.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis Danmark for alvor vil med på det, der er blevet døbt den industrielle revolution 4.0, er det langtfra nok at forlade sig på de sædvanlige trækdyr i industrien som Vestas, Grundfos og Danfoss.

Også de små og mellemstore virksomheder skal nemlig høste potentialet af teknologiske kvantespring, lyder det fra regeringen, der inden for få dage fremlægger den årlige konkurrenceredegørelse.

25BUSTroels-Lund-162748.jpg

Her fremgår det, at Danmark presses af lav produktivitetsvækst, og netop det kan hjælpes på vej af ny og billigere teknologi.

»Som et lille, løntungt land har vi i årevis sendt tusindvis af produktionsarbejds­pladser ud af Danmark. Men med ny teknologi får vi mulighed for at trække nogle af de arbejdspladser tilbage og udvikle nye. Ved udstrakt brug af automatisering, robot­teknologi og ny 3D-teknologi vil vi kunne få en så lav kostpris, at der bliver mulighed for at lave mere lokal produktion,« siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) til Berlingske.

En af analyserne, der ligger til grund for regeringens konkurrenceredegørelse, viser, at øget automatisering på fabrikker og brug af robotter udrydder dyrebare fejl på samlebåndet, hvilket udløser øget produktivitet og styrker konkurrenceevnen.

toft

Faktisk er den gennemsnitlige produktivitet godt 40 procent højere hos de mest automatiserede virksomheder i forhold til de mindst automatiserede virksomheder, viser regeringens analyse.

Svært at skaffe ingeniører nok

Der er et reelt behov for, at de små og mellemstore virksomheder i stigende grad udnytter potentialet, lyder det fra Adam Lebech, direktør for DI Digital, som er Dansk Industris branchefællesskab for IT-, tele-, elektronik- og kommunikationsvirksomheder.

Han påpeger, at teknologien i de førende industrivirksomheder er særdeles langt fremme. De samme billeder gælder dog ikke ubetinget for landets små og mellemstore virksomheder:

»Der er også dygtige mindre og mellemstore virksomheder, der er gode til at få den nye teknologi bragt i spil. Men udviklingen går så hurtigt, at hvis ikke man investerer i ny teknologi, så risikerer man at blive udkonkurreret,« siger han.

troels

Helt konkret handler den industrielle revolution 4.0 om at få brugt intelligens i produktionen. Det vil sige, at en maskine på en fabrik ved hjælp af et computerprogram kan styres meget bedre. Det kunne være en printer, der selv skifter toner, eller en robot, der selv kan bestille reservedele, når der er behov for det.

Det er dog ikke kun i selve produktionen, at nye teknologier kan give virksomhederne et løft. Også i produkter som vinduer, der kan måle temperaturer og fugtighed for at styre persienner, er et eksempel på, hvor kunstig intelligens vinder frem.

Claus Skovhus

Hvis det skal lykkes at få udnyttet ny teknologi, kræver det dog, at der satses massivt på uddannelse i naturvidenskabelige fag, lyder det fra Adam Lebech.

»Elektronikfabrikker har simpelthen for svært ved at tiltrække ingeniører og data­loger, og det er relativt svært at tiltrække den arbejdskraft fra udlandet,« siger han.

21BUSTorben-Mger-Pedersen-1.jpg

Og netop behovet for uddannelse står højt på erhvervsministerens politiske dosmerseddel:

»Vi har i Danmark et fleksibelt arbejdsmarked, og det bliver afgørende i forhold til en fremtid, hvor arbejdspladser forsvinder, flytter og opstår i hurtigt tempo. Vi har en stærk baggrund i vores lange tradition for efteruddannelse, og vi har hele flexicurity-modellen, som vi også kan tage afsæt i,« siger Troels Lund Poulsen.

Robotter og nye teknologiske muligheder vinder allerede frem i Danmark. Faldende priser på industrirobotter betyder, at der alene fra 2010 til 2014 blev installeret knap 2.400 nye robotter, hvilket svarer til en forøgelse på omkring 38 procent, viser tal fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere