Del : SMS

Bilbranchen i historisk nedtur

Forrygende åbent hus hos bilforhandlere - 3
Arkivfoto Foto:

Man skal tilbage til 1990 for at finde et så lavt salg af nye biler i Europa. De franske bilkoncerner er hårdt ramt. Men i Danmark sætter salget faktisk rekord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det europæiske bilmarked. Er gået. Helt. I stå. Europæerne er ikke helt holdt op med at købe nye biler, men de køber meget færre. Der er ikke de seneste 23 år blevet indregistreret så få biler i Europa i januar, som der blev i januar 2013. Tallene viser ikke bare, at nedturen fortsætter. Nej, farten i nedgangen ser nærmest ud til at accelerere, som om der bare ingen bund er på markedet. Det viser nye tal fra ACEA, den europæiske sammenslutning af bilproducenter.

I januar i år blev der i hele Europa – det er EU og EFTA-landene – sat nummerplader på 918.000 personbiler. Det er et fald på 8,5 procent i forhold til januar 2012, som igen lå 6,6 procent under januar 2011.Bilsalget er ved at være nede på to tredjedele af niveauet før krisen. Det sidste gode år var 2008, hvor der i januar blev indregistreret 1,3 millioner biler. 2009 gav et katastrofedyk, trods skrotpræmieordninger og tilskud til bilkøb i flere lande, men i 2010 og 2011 gik det helt hæderligt, fordi den økonomiske krise så ud til langsomt at slippe sit tag.Nu er den økonomiske krise blevet et grundvilkår, tyskerne får ikke længere præmie for at hugge den gamle bil op, og den »bonus écologique« på et par hundrede euro, som man stadig lokker franskmændene med, har ikke rigtig nogen virkning.

De forkerte lande

I hvert fald er bilsalget i Frankrig faldet med en tredjedel på kun to år, og smerten er da også følelig hos de franske bilproducenter. I sidste uge satte kreditvurderingsselskabet Moody’s den store PSA-koncern med bilmærkerne Peugeot og Citroën under observation med henblik på en nedgradering.

Årsagen var, forklarede en analytiker fra Moody’s, at »koncernen aflagde et foreløbigt 2012-regnskab, som lå under Moody’s forventninger på grund af det udfordrende bilmarked i Europa«.PSAs nuværende kreditkarakter hedder hos Moody’s Ba3, og det er dybt nede i junk-territorium. Karakterer på Ba1 og lavere står for pengeanbringelser, som »er spekulative og genstand for betydelig kreditrisiko«.PSA må så trøste sig med, at koncernen deler skæbne med den anden store franske bilproducent, Renault, med italienske Fiat, og såmænd også med de amerikanske producenter Chrysler og General Motors; alle har de kreditkarakterer, der står for »spekulative investeringer«, altså pengeanbringelser, hvor man som investor ikke skal være alt for sikker på at få sine penge igen.De tre tyske bilkoncerner, VW, Daimler og BMW, har alle betydeligt bedre karakterer, nemlig A2 til BMW og A3 til de to andre.Og skal man tro Moody’s, er der ingen udsigt til snarlig bedring. Moody’s seneste vurdering af det internationale bilmarked konkluderer, at »væksten i den internationale bilindustri i 2013 vil blive begrænset af lav efterspørgsel i Europa og svagere salg i Kina«.Man plejer at sige, at de franske og italienske bilmærker er stærke på de forkerte markeder, men i virkeligheden er de ramt tredobbelt. Deres markedsandel i Europa falder, det europæiske bilmarked skrumper, og endelig har de ikke noget godt fodfæste på de markeder, som trods alt er i fremgang, for eksempel USA. PSAs markedsandel i Europa er for eksempel på kun to år gået ned fra 14 til 11,5 procent.Er der da slet ingen lyspunkter for bilsalget? Jo, der er skam lande, hvor antallet af nyindregistrerede biler er i fremgang. Danmark er ét af dem. Der er aldrig nogensinde tidligere blevet solgt så mange nye personbiler i Danmark, som der bliver lige nu. Desværre for bilfabrikkerne er vi et lille land, vi køber små biler, og vi har lave bilpriser – altså når man trækker afgifterne fra.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere