Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Begrænset effekt af efterlønsreform

Det er tilsyneladende tvivlsomt, hvor meget efterlønsreformen fra 1999 har virket. Andelen af ældre mellem 60 og 66 år,

som er gået på efterløn, er steget fra 41 pct. i 1998 og til 44 pct. sidste år.



Det viser et notat om

virkningen af efterlønsreformen, som Beskæftigelsesministeriet har lavet. Heri kan man se, at efterlønskurven ikke

for alvor er knækket efter de nye regler trådte i kraft for tre år siden.



Derimod er det gået den modsatte

vej, hvilket primært skyldes, at et voksende antal ældre over 62 år trækker sig tilbage til efterløn.



Omvendt

er der et svagt fald, når der måles på aldersgruppen fra 60 til 62 år.



Deres lyst til at gå på

efterløn er skrumpet ind. Sidste år var det 26 pct. af de 60-årige, som var på efterløn. Det er tre

pct. mindre end i 1999, men tallet var uforandret mellem 2000 og 2001.



For de 61-årige har der været et ganske pænt

dyk fra 38 pct. i 1999 til 32 pct. sidste år.



Derved er der noget, som kunne tyde på, at tilbagetrækningsalderen langsomt

er kravlet i vejret, hvilket var et af de vigtigste formål med efterlønsreformen.



"Som følge af den

demografiske udvikling forventes dog fortsat en stigning i antallet af efterlønsmodtagere. Efterlønsreformen vil alene

tage toppen af den fremtidige stigning i antallet af efterlønsmodtagere", hedder det i notatet fra regeringen.



Samtidig

bliver det slået fast, at der mellem de enkelte grupper af lønmodtagere er ganske betydelige forskelle i efterlønnens

popularitet. Øverst på listen er de ufaglærte kvinder. Næsten ni ud af ti af de ufaglærte kvinder over

60 år, som har mulighed for at gå på efterløn, har rent faktisk benyttet sig af chancen.



For specialarbejderne

drejer det sig om 76 pct., mens de akademisk uddannede ligger i bunden. Kun hvert tredje medlem af Magistrenes Arbejdsløshedskasse

på mellem 60 og 66 år, var på efterløn i år 2001.

Tager tid

Opgørelsen er et betydeligt

indspark i debatten om efterlønnen, som igen er kommet op til overfladen efter, at vismændene i deres seneste rapport slog

på, at ordningen helt bør afskaffes. Det er der behov for i en periode, hvor udbuddet af arbejdskraft skal øges.



Regeringen

har hidtil holdt sig til, at reformen af efterlønnen skal have tid til at virke. Men på baggrund af regeringens notat

er man hos Socialforsknings Instituttet, SFI, ikke særlig imponeret over de hidtidige resultater.



Og forsker på SFI

Mona Larsen understreger, at der kan gå mange år, inden folk begynder at indstille sig på at trække sig senere

tilbage. Ligeledes er det økonomiske incitament til at blive på arbejdsmarkedet i forhold til at gå på efterløn

mindre for de lavest lønnede.



Det forhold har efterlønsreformen ikke rettet op på. Ifølge regeringen

vil efterlønnen netto koste det danske samfund små 15 mia. kr. i år. Den udgift vil stige i de to næste år

for derefter at begynde af falde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen