Del : SMS

Banker gør op med egen uduelighed

Banker gør op med egen uduelighed - 1
Overskrift
Finansrådets formand, Michael Rasmussen (tv.), lagde ikke fingre imellem over for de uansvarlige banker, mens snart afgående nationalbankdirektør Nils Bernstein holdt sig forbavsende tilbage. Foto: Thomas Lekfeldt Foto:
Banker gør op med egen uduelighed - 2
Overskrift
Alt og alle fra finansverdenen var til stede på Finansrådets årsmøde – blandt andre erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) med Jørgen Horwitz, Finansrådets direktør, th. på billedet.Foto: Thomas Lekfeldt Foto:

Bankernes danske formand, Nordea-direktør Michael Rasmussen, slår nu for alvor ned på dårlige direktørkollegers tvivlsomme forretningsmetoder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tillidskrisen er nu så stor mellem bankerne og befolkningen, at sektoren endelig ser indad for at rydde op i egne rækker. For til bankernes store årsmøde i regi af brancheorganisationen Finansrådet, der blev afholdt under elegante forhold i Statens Museum for Kunst, blev der for alvor gjort med op de mange grimme sager, som har ramt bankerne i det forgangne år.

»Vi kan naturligvis ikke stå på mål for banker, der ikke viser deres egne priser korrekt. Vi kan ikke forsvare, når banker tjener penge på at sælge produkter, som kunderne ikke forstår – og taber penge på. Det er heller ikke kønt at se på banker, der vurderer deres nedskrivninger fuldstændig skævt, og det er decideret nedslående at se den række af banker, der har haft så udygtig en kreditpolitik, at de har kørt forretningen helt i sænk. Der har været for meget udygtighed i bankledelserne,« lød bandbullen mod bankkollegaerne fra Finansrådets formand, Michael Rasmussen, som også er landedirektør i Nordea.

Henvisningen til chokkrakket i Tønder Bank og til de 15 småbanker og sparekasser, der for en måneds tid siden blev politianmeldt af Finanstilsynet for fejlagtige prisoplysninger på deres hjemmeside, var implicit.

Michael Rasmussen erkendte, at det er hårdt arbejde at forbedre bankernes omdømme. Men det handler primært om at opføre sig ordentligt over for kunderne og at forklare bankernes rolle i samfundet bedre.

Et konkret punkt, hvor bankerne fejlede, var i sagen om deres omdiskuterede fælles rente, CIBOR, der i en periode lå uforklarligt højt med en mulig milliardregning til danskerne som konsekvens. Her pegede Michael Rasmussen på, at man overså problemets omfang og ikke formåede at give offentligheden fyldestgørende informationer i sagen i tide. Et andet punkt, hvor bankerne fortsat har et kommunikationsproblem, er omkring de stigende priser på lån. Her mener finansrådsformanden, at bankerne paradoksalt nok er nødt til at hæve priserne for at undgå, at det bliver endnu dyrere:

»Uanset hvor dårligt et image, det giver, er vi nødt til både at skære i omkostninger og hæve priserne. Vi har en forpligtelse over for samfundet og aktionærerne – og også over for kunderne, som ellers vil opleve, at det bliver endnu dyrere at låne penge.«

Kreditklemmen blev ligeledes berørt. Her er Finansrådet klar med et konkret tiltag, som kan hjælpe de virksomheder, der klager over bankernes uvilje mod at låne dem penge. Michael Rasmussen er nemlig af den opfattelse, at den bedste måde at løse problemet på er ved at læsse mere egenkapital ind i de små og mellemstore virksomheder. Derfor går finanssektoren nu i samarbejde med bl.a. ATP og brancheorganisationen Forsikring og Pension for at se nærmere på, om der kan skydes mere risikovillig kapital ind i virksomhederne.

Et andet konkret initiativ fra bankerne er at se på, om man kan lave et kodeks for god ledelse bl.a. for at imødegå den megen dårlige omtale, når en bankdirektør trækker sig tilbage med en stor millioncheck i bonus og pension, kort før den døende bank gispende vender bugen i vejret.

Flere krakbanker

Også erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) gik i flæsket på bankerne. Hun mener ikke, at vi har set den sidste krisebank opgive ævred:

»Vi kan desværre ikke sige, at vi definitivt har lagt krisen bag os, at vi ikke vil se flere nødlidende institutter, og at vi har genskabt tilliden. Men med den omfattende indsats er vi godt på vej mod en sundere finansiel sektor,« sagde hun blandt andet.

Blandt Annette Vilhelmsens tiltag er at sætte massivt ind over for danskernes tab på dårlig bankrådgivning. Et regeringsudvalg skal nu kigge på forbrugernes muligheder for at få erstatning, hvis de har tabt penge på en investering eller på grund af mangelfuld rådgivning:

»Udvalget skal blandt andet komme med et bud på, om de regler for bevisbyrde, som findes i dag, giver forbrugerne en tilstrækkelig beskyttelse,« lød det fra Annette Vilhelmsen, som kraftigt opfordrede de banker, som har tabt sager til kunderne i Pengeinstitut­ankenævnet, til at rette ind.

Også de rådgivningsvirksomheder, der er uden for den finansielle sektor, men som rådgiver forbrugerne om finansielle produkter, vil blive kigget efter i sømmene som følge af et nyt lovforslag fra Annette Vilhelmsens ministerium.

Ukritisk nationalbankdirektør

Finanssektorens overdommer, nationalbankdirektør Nils Bernstein, holdt sin sidste tale for bankerne ved årsmødet, inden han snart afløses af ATP-direktør Lars Rohde. Bernstein var overraskende lidt kritisk over for sektoren, men forholdt sig mere til det uhensigtsmæssige i den myriade af regler, som er på vej mod bankerne. Det meste af taletiden blev dog brugt på at reflektere over hans egen rolle under krisen i lyset af, at Natio­nalbanken har fået kritik for ikke at være dygtige nok til at se finanskrisens alvorlige konsekvenser for Danmark. Bernstein erkendte ikke, at det kunne være gjort bedre:

»Det diskuteres, om Nationalbanken advarede tilstrækkeligt mod overophedningen. Faktum er, at regeringen i efteråret 2006 ikke reagerede på en klar opfordring til at stramme finanspolitikken med otte mia. kr., men tværtimod lempede i 2007. Og oppositionen ville bruge endnu flere penge. Jeg skal medgive, at en opstramning optimalt set skulle være kommet tidligere, men selv i efteråret 2006 stod Nationalbanken alene med sin opfordring,« lød det fra Bernstein, som fremhævede, at Nationalbanken allerede fra 2004 begyndte en proces med at identificere de pengeinstitutter, der skilte sig ud via nøgletal som udlånsvækst, store engagementer og indtjeningsevne. Metoden viste sig ifølge Nationalbankdirektøren meget effektiv. Det store spørgsmål er så, hvorfor den ikke blev brugt mod krisebankerne, før det var for sent.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere