Del : SMS
Berlingske Business

Bag jubel over billig olie lurer frygt for dyster oliesmitte

13BUSPix-Olie-side-4-5-1657.jpg

Det er som udgangspunkt godt for verdensøkonomien, at olieprisen er faldet til omkring 30 dollar pr. tønde. Men det voldsomme fald skaber imidlertid bekymringer for en sort smitte, hvor olieprisfaldet medfører en konkursbølge, presser prisniveauet i bund og bliver et forvarsel om langt mere dystre økonomiske tider.

Artiklen fortsætter under annoncen

En lav oliepris er godt for Danmark, den er god for Europa, og den er god for det meste af verden. For når prisen på det sorte guld skraber bunden, så sparer hr. og fru Jensen penge på benzin- og varmeregningen, og de penge vælger de måske at bruge på et nyt køkken. Køkkensælgeren skal omvendt heller ikke betale så meget for at producere og transportere køkkenet, og det giver en god dynamik, hvor økonomien trives.

BRITAIN ECONOMY BP

Men når olieprisen falder så voldsomt og meget, som den har gjort over de seneste 18 måneder, så skaber det paradoksalt nok også frygt på aktiemarkedet. For hvad nu hvis olieprisfaldet bare er et symptom på en langt dybere og værre sygdom i verdensøkonomien? Og hvad nu hvis så mange olieselskaber og underleverandører går konkurs, at det rammer bankerne, som har lånt enorme summer ud til sektoren?

Bundlinjen er, at en lav oliepris er godt for verdensøkonomien. Men når den falder så dramatisk, som den har gjort, så rejser spørgsmålet sig, om der kommer nogle afledte effekter.

Aktieanalysechef hos Sydbank Jacob Pedersen
DEL CITAT

Det er spørgsmål, som mange stiller sig for tiden, og med de seneste dages fornyede olieprisfald er det kun blevet endnu mere relevant, om oliekollapset vil sprede sig som en sort smitte.

»Bundlinjen er, at en lav oliepris er godt for verdensøkonomien. Men når den falder så dramatisk, som den har gjort, så rejser spørgsmålet sig, om der kommer nogle afledte effekter. Hele olieindustrien lider voldsomt i øjeblikket, og det kan sprede sig til bankerne, og frygten er, at det breder sig yderligere,« siger aktieanalysechef hos Sydbank Jacob Pedersen.

energi

Olien presser priserne

Når Jacob Pedersen fra Sydbank bruger ordet »lidelse« om situationen i olieverdenen, så er det ikke nogen underdrivelse. Så sent som tirsdag fyrede det britiske olieselskab BP 4.000 medarbejdere, i december igangsatte de amerikanske kæmper Conoco Phillips og Chevron nye og helt enorme sparetiltag, og i oktober blev Maersk Oil også nødt til at afskedige: 1.250 medarbejdere mistede jobbet ved den lejlighed.

Hos Nordea følger chefstrateg Michael Borre aktiemarkedet tæt, og han har ligesom Jacob Pedersen noteret sig den usikkerhed på markedet, som olieprisen har skabt. Han diagnosticerer patienten på samme vis: At en konkursbølge blandt energiselskaber vil kunne ramme bankerne, og hvis først bankerne skranter, så breder ringene sig for alvor i vandet.

jesper kongskov

Men Michael Borre påpeger også en anden udfordring, og det er, at olieprisfaldet skaber deflation, hvor det generelle prisniveau falder, og forbrugerne beholder pungen i lommen i forventning om et billigere køb i morgen. Det er en situation, som centralbankchefer i Europa kæmper imod, men som olien besværliggør.

»Jeg tror, en del af problemet er hastigheden, som olien er faldet med. Det økonomiske system har haft begrænset mulighed for at tilpasse sig en ny orden. Fra 100 til 30 dollar, det er et pænt stort fald, og det er nogle helt andre spilleregler, vi pludselig spiller efter,« siger Michael Borre.

Symptom eller sygdom

Nordeas chefstrateg fremhæver også den signalværdi, som olieprisfaldet har, for prisen på olien afhænger som alt andet af efterspørgsel, og her rejser et paradoks sig: For hvorfor falder olien, når det er begyndt at gå bedre i store dele af verdensøkonomien?

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk

Det er en frygt, som sidder i markedet. At de 30 dollar for en tønde olie i virkeligheden er et symptom på en dybere sygdom i verdensøkonomien, som de langsommelige tal for BNP, arbejdsløshed og produktivitet endnu ikke har afsløret.

»Folk spørger sig, om den faldende oliepris er udtryk for noget større og noget værre? Usikkerheden bunder i frygten for et »worst case scenario«, hvor olieprisfaldet er et udtryk for, at verdensøkonomien bremser op,« siger makroøkonomisk analytiker i Danske Bank Mikael Milhøj.

Foreløbig ingen alarm

Men bag al usikkerheden for en konkursbølge, for deflation og for en langt dybere og endnu uafdækket krise viser bundlinjen indtil videre, at olieprisfaldet er godt for økonomien.

»Isoleret set understøtter den lave oliepris væksten. Faldet er rigtigt godt for Europa, og med tanke på hvor meget vi eksporterer til Europa, så er det også godt for Danmark,« siger Mikael Milhøj.

INDONESIA-PERTAMINA/SAUDI ARAMCO

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere