Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

ATP klar med lån til kapitalhungrende virksomheder

Milliardfonden ATP melder sig nu klar til at skyde risikovillig kapital ind i små- og mellemstore virksomheder.

Dermed kan der være hjælp på vej til den underskov af mindre og mellemstore danske virksomheder, som har det særligt svært under krisen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Netop denne store gruppe af virksomheder er klemt på flere fronter, fordi de er for små til børsnotering, de har svært ved at låne i bankerne, og de har brug for friske penge til investeringer, der kan ruste dem til fremtiden.

Problemstillingen blev rejst i sidste uge i Morgenavisen Jyllands-Posten fra Nordea-koncerndirektør Michael Rasmussen, der advarede om alvorlige konsekvenser for dansk økonomi, hvis ikke man ikke tog initiativer til at hjælpe disse virksomheder.

Nu melder ATP sig klar til at give en hjælpende hånd.

»Vi er åbne over for at investere i gode og sunde virksomheder, der har svært ved at skaffe kapital. Det kan f. eks. være traditionelle industrivirksomheder, som står i en generationsskifteproblematik eller har brug for kapital til at ekspandere i udlandet. Her er måske ved at komme et hul i markedet,« siger fondsdirektør i ATP Bjarne Graven til Jyllands-Posten.

 




Markedet lige nu