Del : SMS
Berlingske Business

Armlægning mellem krise og opsving

dybvad
efter fire år hvor lønmodtagerne synes at have haft livremmen spændt noget længere ind, end de har været vant til, mener de nu, det er arbejdsgivernes tur til at bidrage til ordentlige vilkår og lønninger på arbejdsmarkedet. Foto:

Krisetid er sparetid. Men efter fire år hvor lønmodtagerne synes at have haft livremmen spændt noget længere ind, end de har været vant til, mener de nu, det er arbejdsgivernes tur til at bidrage til ordentlige vilkår og lønninger på arbejdsmarkedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dag tager de hul på en ny armlægning med arbejdsgiverne i forhandlingerne om nye overenskomster for de kommende to år.

Hvor krisebevidstheden under forhandlingerne for både to og fire år siden lagde en massiv dæmper på lønmodtagernes krav, er der nu langt større forventninger til, at arbejdsgiverne betaler mere for efteruddannelse og lader lønstigningerne matche prisstigningerne. Især hvis de skal have deres ønske om mere fleksibilitet igennem.

Vismandsrapport Lars Goldschmidt

Lønmodtagersiden vil i den forbindelse pege på, at dansk økonomi er i bedring på flere punkter. Ledigheden er den laveste for flere grupper af faglærte – især smede og elektrikere – der har været registreret i årevis. Eksporten går godt, reformer og løntilbage-holdenhed har arbejdet for Danmarks konkurrenceevne, og noget tyder på, at Danmark ligefrem har udsigt til mangel på arbejdskraft inden for visse områder i løbet af få år.

Det er derfor lønmodtagernes topforhandler Metal-formand Claus Jensens største ønske, at hans medlemmer kan bevare reallønnen, når de har forhandlet løn ude på de enkelte arbejdspladser, og at de først og fremmest med overenskomsten får endnu bedre muligheder for at efteruddanne sig, så de kan få et nyt job, hvis deres virksomhed lukker.

Men for arbejdsgiverne skræmmer sporene fra nullernes tårnhøje udgifter til løn og efteruddannelse stadig. De fastholder, at dansk økonomi endnu er skrøbelig, og at mange virksomheder fortsat må kæmpe for at holde skuden oven vande. Især hjemmemarkedserhvervene – specielt byggeriet – er fortsat præget af mange konkurser og manglende konkurrence med dårlig indtjening og lav vækst til følge.

Derfor hviler der som sædvanlig et tungt ansvar på DI-direktør Karsten Dybvad og hans højre hånd Kim Graugaards skuldre, fordi industriforliget lægger rammen for de øvrige områder. DI har da også så sent som i sidste måned gjort opmærksom på, at konkurrenceevnen fortsat er under pres, fordi danske lønninger er markant højere end vores nabolande.

Man kan altså forvente, at forhandlingerne bliver vanskeligere end sidst. Parterne står dog på hver deres måde med den fordel, at den rekordlave inflation kan sikre reallønnen til medarbejderne uden arbejdsgiverne behøver foretage de store krumspring. Desuden er visse af lønmodtagernes hovedkrav vidt forskellige på tværs af industrien, byggeriet og servicesektoren, hvilket kan gøre det svært at mobilisere et samlet nej.

Overenskomst på bygge- og anlægsområdet starter

Eksempelvis er det afgørende for byggearbejderne, at arbejdsgiverne sikrer dem mod social dumping, mens det ikke har samme betydning for de ansatte i servicesektoren.

Så selv om forhandlingerne bliver mere anspændte end for to år siden, kan noget måske tyde på, at parterne vil ende med endnu en aftale, der – om end med små justeringer – næppe løsner på lønmodtager-livremmen i nævneværdig grad.

Årsforhandlinger skader dansk dagligvarehandel - 1

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere