10. september 2009, 06:40

Du står og kigger på en kasse gammel jern på dit arbejde og overvejer, om du må løfte den af egnen kraft, eller om du skal have mekanisk hjælp.

Du får tilsyneladende ikke noget ud af at spørge Arbejdstilsynet til råds. Tilsynet kritiseres for at uddele både glade smileys og direkte påbud for det samme stykke arbejde.

- Vi oplever, at der er meget stor uensartethed i det, Arbejdstilsynet laver. For fuldstændig identiske arbejdssituationer giver man forskellige reaktioner. Det, synes vi, er et problem, siger Christian Hjorth-Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i DI.

Seneste eksempel på forskelsbehandling kommer fra dækkæden Super Dæk Service, som på to ens værksteder fik henholdsvis et påbud og en smiley.

- Det udhuler myndighedens legitimitet, at det er sådan noget rod, der bliver lavet. Man har som virksomhed generelt ikke tiltro til Arbejdstilsynet, siger Christian Hjorth-Hansen.

Heller ikke for Arbejdsmiljørådgiverne, der er brancheorganisation for rådgivere inden for arbejdsmiljø, er problemstillingen ny.

- Det er et fænomen, som vores rådgivere i den grad kan genkende. Vi kan bestemt nikke genkendende til, at der er en forskellighed i tilsynet. Det, som udløser et alvorligt påbud et sted, udløser måske ikke noget påbud et andet sted, siger Jacob Michael Lund, direktør i Arbejdsmiljørådgiverne.

Et øjebliksbillede

Jacob Michael Lund oplever, at en arbejdsmiljørådgiver ofte bliver upopulær, når hans vejledning alligevel giver en virksomhed et påbud, fordi Arbejdstilsynet tolker forskelliget på forskellige steder og tider.

Arbejdstilsynet kontrollerer eller screener forholdene på samtlige danske virksomheder og undskylder de forskellige tolkninger med, at man ikke får øje på alt.

- Vi kommer ud og ser det arbejde, der foregår, når vi kommer. Vi ser et øjebliksbillede. Vi reagerer på de arbejdssituationer, som vi ser. Det kan give en oplevelse af forskelle, siger Bitten Døjholt, kontorchef i Arbejdstilsynet.

Hun er nølende over for tanken om, hvorvidt man kan skabe et skema, som tilsynsmanden kan gå frem efter.

- Vi fokuserer på de væsentligste problemstillinger i en branche. Men det ændrer ikke på, at vi reagerer på det, som vi ser eller får oplyst. Hvis vi ikke ser noget uhensigtsmæssigt, kan vi heller ikke reagere på det. Men det ændrer ikke på, at virksomhederne skal overholde arbejdsmiljøloven, understreger Bitten Døjholt.

Arbejdsmiljørådgiverne anerkender, at der er større sandsynlighed for at komme galt af sted i en hal hos et dækservicecenter end bag et skrivebord. Branchen er dog ikke blandt de mest udsatte.

- Det er ikke automobilområdet, som tegner sig for de fleste ulykker. De alvorlige ulykker ligger i byggeriet, dele af hotel- og restaurationsfaget og i landbruget, siger Jacob Michael Lund.

Forskelsbehandlingen fra Arbejdstilsynet kan foruden den grundlæggende forvirring også have økonomiske konsekvenser for virksomhederne.

- Det er konkurrenceforvridende, hvis en virksomhed på den ene side af gaden får én reaktion, og virksomheden på den anden side af gaden en anden. Så kan det betyde, at den ene virksomhed skal lave nogle investeringer, som den anden virksomhed ikke skal lave, siger Christian Hjorth-Hansen fra DI.