Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Arbejdsgivere sorteper i jobtrænings-kontrakter

Arbejdsgivere, der udviser socialt ansvar ved at ansætte folk i privat jobtræning, risikerer at blive sorteper. De tror,

at den kontrakt, som AF administrerer, er en reel ansættelsesaftale. Men arbejdsgiverne ryger i en fælde. For de skal faktisk

samtidig lave et særskilt ansættelsesbevis.



På nuværende tidspunkt har der allerede været adskillige

sager i Dansk Handel & Service. Det drejer sig typisk om små virksomheder, der ikke har store forkromede personaleafdelinger.

Arbejdsgiverne regner med, at når en offentlige instans som AF står bag, så må det være godt nok. De

er alle blevet mødt med krav på en bod på 5-10.000 kroner for en manglende ansættelsesbevis.



- Man kan

selvfølgelig sige, at arbejdsgiverne bør vide, at der i alle situationer skal være et ansættelsesbevis.

Men mange arbejdsgivere er i det hele taget i tvivl om, at en ledig i jobtræning egentlig er en reel ansættelse. Og derfor

tænker de ikke på, at de faktisk skal lave en kontrakt ved siden af, siger juridisk konsulent i Dansk Handel & Service Dorthe

Birch Rasmussen.

Kræver viden

Problemet er især stort i en tid, hvor konjunkturerne ikke ligefrem vender op

i skyerne. For i lavkonjunturer kan de forskellige offentlige støtteordninger være det, der får virksomhederne

til at overleve. For ledige i jobtræning får f.eks et tilskud på 53,89 kr. i timen.



Derfor er der brug for

bedre vejledning, klarere regler og gennemsigtighed, lyder budskabet fra DHS. Det tyder DHS''s hotline også på, at der

er brug for. Her ringer arbejdsgiverne hele tiden ind, fordi de ikke kan finde ud af, hvad de må - og hvad de ikke må.



-

Det er ikke fordi jeg vil rette en voldsom kritik mod AF. Men problemet er administrationen af loven. For der er helt klart utilsigtede

problemer ved den her støtteordning. Det er jo ikke meningen, at arbejdsgiverne skal blive sorteper. Derfor burde Folketinget

se på den ansættelsesaftale AF udleverer, når støtteordningerne alligevel skal revideres, siger Dorthe Birch

Rasmussen.



DHS hentyder til regeringens planer om "Flere i arbejde", hvor man vil reducere de offentlige støttede

aktiveringsordninger fra 32 til tre.

Ændrer blanket

Fuldmægtig Sophie Sargent Mørck fra Arbejdsmarkedsstyrelsen,

der administrerer landets AF-regioner, beklager, at arbejdsgiverne kan misforstå ansættelsesaftalen, der indgåes

mellem AF, den ledige og arbejdsgiveren.



Hun mener problemet er, at blanketten har eksisteret helt siden arbejdsmarkedsreformen

fra 1994 - lang tid før Danmark fik en lov om ansættelsesbeviser. Derfor har ingen lavet koblingen før.



-

Vi kunne ikke dengang tage højde for, at man kunne forveksle ansættelsesaftalen i AF-regi med et reelt ansættelsesbevis.

Vi bør derfor klart skrive på ansættelsesaftalen, at den ikke erstatter et ansættelsesbevis. Det er uheldigt,

at arbejdsgiverne kan misforstå det, siger Sophie Sargent Mørck, der indrømmer, at blanketterne ikke er fyldestgørende

nok.



For arbejdsgiverne forvirres også af, at punkterne i aftalen er nærmest identisk med kravene til et ansættelsesbevis.



-

Vi kan beslutte, hvad der skal stå på blanketterne. Vi skal helt klart ikke have utilfredse arbejdsgivere. Det er ikke

meningen, at de skal i en fælde. Derfor vil vi tage højde for forvirringen, når vi i juli skal revidere samtlige

blanketter, når der skal lovgives om, at aktiveringsordningerne skal reduceres fra 32 til tre, siger Sophie Sargent Mørck.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen