21. december 2007, 06:44 – opdateret 5. maj 2012, 21:54

Fra nytår kan det få særdeles ubehagelige følger for en arbejdsgiver at lave formelle fejl i ansættelseskontrakter.

Det bliver nemlig tilladt for ansatte med ensartede krav på deres arbejdsgiver at samle sig i grupper ved domstolene og kræve ét stort pengebeløb i kompensation.

»Konsekvensen bliver, at virksomheder vil kunne idømmes markant større godtgørelser, end dét vi ser i dag,« vurderer specialist i ansættelsesret, Claus Juel Hansen, fra advokatfirmaet Kromann Reumert.

Incitamentet til at føre sag og slå sig sammen om det vil være til stede, mener han.

For det er billigere at gå rettens vej, når flere sagsøgere deler udgiften til advokaten, og der er samtidig udsigt til, at godtgørelserne for fejl i ansættelseskontrakter bliver større.

Større godtgørelser

I marts i år fjernede regeringen nemlig de faste godtgørelser til ansatte, der udsættes for fejl i deres ansættelseskontrakter på henholdsvis 5.000 og 10.000 kroner.

I stedet hævede regeringen blandt andet maksimum for godtgørelsen til 13 ugers løn for de allergroveste fejl.

Flere advokater vurderer nu, at der er en reel risiko for at se retssager efter 1. januar 2008, hvor en stor gruppe medarbejdere samler deres krav mod arbejdsgiveren i ét fælles millionkrav.

For blot fire uger siden blev firmaet G4S Security Services A/S (tidligere Falck Securitas Sikring A/S) idømt en bod på 1 million kroner i Arbejdsretten for at have lavet fejl i 261 ansættelseskontrakter.

Sagen kørte som en sag om overenskomstbrud – og ikke lovbrud – men hos HTS mener advokat Henrik Uldal, at sagen er tegn på, at fejl i ansættelseskontrakter nu påtales kollektivt.

Dansk El-Forbund, der førte sagen på vegne af de ansatte, har tænkt sig at blive ved at med at slå ned på fejl i kontrakter. Også selvom det skulle foregå ved de almindelige domstole og i et gruppesøgsmål, siger forbundssekretær Stig Pedersen.

»Det får jo direkte konsekvenser for de ansatte, at de eksempelvis ikke har et korrekt mødested angivet i kontrakten,« siger han.

Andre fagforeninger er allerede godt i gang med at afprøve, hvor meget de kan få hjem i godtgørelse til deres medlemmer.

»I samtlige nye sager, jeg får ind på mit bord, kræver fagforeningerne 13 ugers løn i godtgørelse for fejl i kontrakten,« oplyser han.

Hos HK er man konsekvent begyndt at kræve 13 ugers løn i godtgørelse, hver gang der er fejl eller mangler i et medlems ansættelseskontrakt.

Chefjurist hos Dansk Arbejdsgiverforening, Flemming Dreesen, nægter at tro på, at domstolene vil gå så vidt som til at give 13 ugers løn i godtgørelse for fejl ved en kontrakt, og slet ikke til alle deltagere i et gruppesøgsmål.

»Vi ved godt, at det er med på lønmodtagernes ønske-liste til jul og påske, men det vil være at gøre vold mod de ny regler,« siger Flemming Dreesen.

Han mener ikke de ny regler har til formål at hæve godtgørelserne.

»Og nu må vi også lige se, hvordan domstolene tager gruppesøgsmål til sig,« lyder det.

Flemming Dreesen erkender, at der kan være situationer, hvor fejl i kontrakter gentager sig hos virksomheden.

»Og ja, de ny regler giver da god grund til at se ansættelseskontrakterne efter endnu en gang,« tilføjer han.

hes@erhvervsbladet.dk