Annoncehaj-sagen trækker i langdrag

Stridens kerne i danmarkshistoriens kun anden sag mod formoede annoncehajer er, hvorvidt kunderne har fået annonceværdi svarende til den pris, der er betalt.

Op mod 200.000 kroner. Det er, hvad vidner i den verserende annoncehaj-sag har betalt for annoncer på internettet.

Derfor vil anklagemyndigheden have en uvildig til at foretage et såkaldt syn og skøn for at kontrollere, om der på nogen måde er sammenhæng mellem pris og produkt.

Dette misforhold er nemlig helt centralt, hvis anklageren skal løfte bevisbyrden mod Christian Johansen, direktøren bag selskaberne Telefonbøgerne ApS med senere navneændringer til Copenhagen Business Administrations ApS og CBA ApS. Samme forhold gjorde sig gældende, da Lasse Schou for knap tre år siden i samme retslokale med nummer 36 ved Københavns Byret blev dømt to et halvt års ubetinget fængsel for bedrageri.

Mælkepriser

Men det er ikke lige sådan at afgøre, hvor meget man egentlig kan tillade sig at tage for en annonce på internettet.

- I princippet svarer det jo til, at man betaler fem kroner for en liter mælk det ene sted og ti kroner et andet. Man er jo ikke blevet bedraget af den lille købmand, fordi han tager en højere pris – medmindre naturligvis at mælkekartonen er tom. Men det er der ikke tale om her, siger advokat Peter Blinkenberg under henvisning til, at de betalende virksomheder rent faktisk modtog annoncer på nettet.

Han er forsvarer for Christian Johansen og to af sælgerne og mener, at det bliver mere en vanskeligt at værdifastsætte annonceprodukterne, da der ikke er regler for, hvad den slags må koste.

Tomgang

Uden dette klokkeklare bevis, på at virksomhedsvidnerne har betalt overpris for deres annoncer, måtte politianklager Janne Mortensen fortsætte sine forsøg på at sende Christian Johansen ud på dybt annoncehaj-farvand med andre midler.

Først forsøgte anklageren at trække paralleller mellem salgstalerne i Christian Johansens selskaber og Lasse Schous selskaber, hvor Christian Johansen tidligere var ansat som salgsdirektør; en tung nød at knække, da salgstaler i den type virksomheder formentlig i mange tilfælde ligner hinanden til forveksling, hvilket den tiltalte heller ikke var sen til at bemærke.

Efterfølgende gik hun i kødet på misforholdene mellem tidspunkterne for afsendte fakturaer og Ribers-trusler og de selskaber, der stod som afsender. Men konfrontationen druknede i forvirringen om, hvilket selskab, der gik konkurs hvornår, og hvilke produkter, der blev forhandlet af hvem.

Således var det fortsat kun den hovedanklagede, der efter andet retsmøde var blevet afhørt af anklageren. Tilbage er endnu tre sælgere, der ligesom Lasse Schou også skal en tur på anklagebænken for tilknyttede aktiviteter. Foreløbig er der afsat tid til afhøring ved to nye retsmøder
– det sidste i september.

Historie

ErhvervsBladets magasin tegner i dag billedet af, hvordan annoncehajerne i mere end 15 år har professionaliseret deres forretning. Det er en historie om, hvordan metoderne er gået i arv, og hvordan personer og selskaber er forbundet på kryds og tværs.

Og mens denne gruppe sidder på anklagebænken, fortsætter angrebene mod godtroende og typisk nystartede virksomheder, der gerne griber til lommerne for at blive eksponeret – og efterfølgende betaler svimlende beløb for at slippe for rykkerbreve og trusler om inkasso.

 



Markedet lige nu