Forleden nedjusterede Verdensbanken sine udsigter for den globale økonomi. Nu kommer OECD med en opjustering. Forvirret? Så er det ikke uden grund. Men uenigheden er reelt slet ikke så stor.
25. juni 2009, 05:45
En lidt mindre dyster analyse af verdensøkonomien var, hvad den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, sendte på gaden i går. Det er første gang i to år, at OECD skruer op for optimismen. Det står i skarp kontrast til en ny analyse fra Verdensbanken, som for kun få dage siden fastslog, at den aktuelle krise bliver værre end tidligere vurderet.
Frygten for yderligere recession og en ny nedtur satte fart på en sand pengeflugt væk fra aktier og ind i mere sikre obligationer. Nu var det ellers lige begyndt at pible frem med »grønne skud«, som det så malende kaldes. Altså små spæde tegn på, at krisen lakkede mod enden, og at der nu er en forsigtig optur på vej. Men så kom Verdensbanken og hældte en farlig gift ud over alle de små grønne spirer.
nu kommer OECD så optimisterne til undsætning med nyt nærende vand, gødning og en opjustering af udsigterne. Det sker, efter at de ellers længe har set med et uhyre dyster blik på den nedtur, som for tiden ruller hen over stort set alle lande i verden. Men hvem har så ret? Er det Verdensbanken med Robert B. Zoellick i spidsen, eller er det OECD, der har Angel Gurria som generalsekretær?
Før der afsiges nogen dom, er det værd at bide mærke i, at forskellen mellem prognoserne fra de to organisationer er ganske lille. OECD venter et fald i det globale bruttonationalprodukt (BNP) på 2,2 procent i år, og en vækst på 2,3 procent til næste år. Verdensbanken venter et lidt større dyk på 2,9 procent i år, og en lidt mindre vækst på 2,0 procent til næste år. Det er decimaler, som skiller, og usikkerheden er enorm.
Men der er også en række mere tekniske årsager til, at Verdensbanken og OECD når frem til forskellige resultater. Verdensbanken bruger således nogle ældre vægte for, hvor store verdens lande er, end OECD gør. Når der skal udarbejdes skøn for, hvordan global økonomi udvikler sig, er det nødvendigt først at anslå udviklingen i alle lande, og så gange sammen efter deres størrelse. Udviklingen i USA er vigtigst, da amerikansk økonomi fylder en fjerdedel af hele verdensøkonomien. Derefter følger Japan og Tyskland. Men en vifte af nye lande med Kina, Brasilien, Rusland og Indien i spidsen er hastigt på vej frem på listen over store økonomier. Kina vil eksempelvis i år få en økonomisk vækst på hele otte procent. Det vil sige, at landet bør indgå i den fælles sammentælling med en stadigt større vægt. Det samme gør sig gældende for en række øvrige udviklingsøkonomier.
Men Verdensbanken tager her udgangspunkt i den størrelse, som landene havde i 2002, mens OECD bruger nyere tal fra 2005. Endelig er der også forskel på, om man bruger tal for BNP i markedspriser eller korrigerer for forskelle i købekraft med såkaldte købekraftspariteter. Gøres det sidste, kommer de nye udviklingsøkonomier til at fylde endnu mere i verdensøkonomen. Deres velstand er fortsat betydeligt lavere end i Vesten. Men det er deres prisniveau også, og tages der højde for det, bliver den reelle forskel i levefod mindre, end en umiddelbar sammenligning af BNP-tal afslører.
Men samlet peger de nye skøn og de vurderinger, der også er kommet fra Den Internationale Valutafond (IMF) på det sidste, i retning af, at det værste er overstået for denne gang. De grønne skud lever fortsat. Om de er stor eller små, kan diskuteres. Men de er til at få øje på.
