Del : SMS
Berlingske Business

Amerikansk rigmandstrend har trange kår i Danmark

gates
Foto:

Mens dansk velgørenhed primært foregår via høj skat og fonde, dribler amerikanske rigmænd uden om skat, men betaler til velgørenhed af egen lomme.

Artiklen fortsætter under annoncen

I det forjættede land USA har Microsoft-stifteren Bill Gates og superinvestoren Warren Buffett skabt en ny bølge af filantropi.

Sammen har de skabt The Giving Pledge-erklæringen, der forpligter verdens rigeste personer og familier til at uddele over halvdelen af deres formue til filantropiske projekter.

Torsdag: Zuckerberg

Den amerikanske bølge har dog ikke ramt Danmark. Tværtimod er meget få private danskere kendte for at yde betydelige donationer til velgørenhed, og indtil videre har ingen skrevet under på Gates/Buffetts Giving Pledge-erklæring. Hovedårsagen er, at danske velhavere grundlæggende føler, at de bidrager kraftigt til velgørenhed gennem en høj beskatning. De har i forhold til deres amerikanske ligesindede mere forståelse for, at skatten bidrager til velfærdssamfundet, og at det dermed bliver samfundet i fællesskab, som bestemmer, hvordan pengene skal dirigeres ud til folk i nød, hvad enten det er i Danmark eller udlandet.

99 procent til velgørenhed

Spørgsmålet om private velhaveres vilje til at dele deres formue ud til velgørende formål fik fornyet kraft i går, da Mark Zuckerberg og Priscilla Chan, der er med i Giving Pledge-bevægelsen, fortalte, at de vil donere 99 procent af deres formue til velgørenhed.

Pengene falder dog ikke med det samme, men i bidder på ikke over en milliard dollar – eller syv milliarder kroner – om året.

Allerede her åbner der sig en diskussion om, hvorvidt motivet er ren velgørenhed, eller om der også er tale om skattetænkning.

Donationerne giver nemlig Zuckerberg et klækkeligt fradrag på indkomstskatten, og så rammer vi et af de andre store emner i den amerikanske debat, nemlig en udtalt vilje til at drible uden om bidrag til fællesskabets skattekasse.

Det synes oplagt, at der i USA er et paradoks mellem velhavernes lyst til at være filantropiske frontrunnere og lysten til at bidrage til skat.

Den filantropiske bevægelse har altid været til stede i USA, og den vokser. Men der er også mere tekniske grunde til, at det foregår præcis på den måde, som det gør i USA.

Zuckerberg

I forhold til Danmark har velhavende familier ikke samme muligheder for at skabe erhvervsdrivende fonde. Hvis en stifter lægger aktier i en fond og stadig kontrollerer over 20 procent af selskabet, bliver de brand­beskattet i ordets konkrete betydning.

Det første år er skatten godt nok beskedne på ti procent af den ejerandel, der er over 20 procent, men derefter stiger skatten på udbytte til 200 procent. Derfor ligger der sjældent aktier i såkaldte amerikanske charity-fonde. Det gælder simpelthen om at få solgt aktier, når formuen placeres i en fond.

Fonde udnyttede et skattehul

Ifølge CBS-professor Steen Thomsen, der er landets førende fondsekspert, skyldes det en skandale, der rullede ind over USA i slutningen af 1960erne. Den gang oprettede velhavere fonde, som bevidst spekulerede i at udnytte et skattehul. Pludselig handlede det ikke om et værn om et konkret selskab, men det blev til investeringsfonde, som alene havde til formål at købe og eje virksomheder på skattebegunstigede vilkår.

MARKZUCKERBERG-BABY

I Danmark har vi en anderledes tilgang til fonde, for her i landet er det faktisk muligt at bruge midlerne på andre ting end velgørenhed.

Det sker gennem almennyttige fonde og erhvervsdrivende fonde. De er primært oprettet af en stifter for at beskytte en virksomhed mod ævl og kævl i fremtidige generationer. Til gengæld er fondene i princippet uden ejere. De penge, som fondene får ind i udbytte, skal bruges til at geninvestere i de virksomheder, de ejer. Derudover kan de blive brugt til almennyttige formål.

Steen Thomsen har forsket i, hvor meget erhvervsdrivende fonde og almennyttige fonde i Danmark så rent faktisk bidrager til samfundet.

Dansk velgørenhed er lokal

I et notat fra 2012 kunne han opgøre beløbet til otte milliarder kroner i 2010, men med en underliggende tendens til stadigt større uddelinger.

I kroner og øre er der tale om et stort beløb, men i amerikanske dimensioner og set i forhold til vores nationalprodukt er der tale om beløb, som svarer til under en halv procent af bruttonationalproduktet.

1. Mark Zuckerberg

De fleste penge, der uddeles i Danmark, går typisk til nationale projekter. Danfoss-familiens fond støtter massivt lokalsamfundet, ligesom Lego-familiens fond er stærkt til stede i Billund med støttekroner, men dermed ikke sagt, at der ikke gives penge til projekter i Afrika og andre udviklingslande.

Ser vi igen på USA, har især Bill Gates og hans hustru, Melinda Gates, kastet deres velgørenhedspenge ud over sundhedsprojekter i Afrika, men generelt har amerikanske velhavere en mere global tilgang, mens danske fonde har en national og ofte meget lokal tilgang.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere