Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Amerikansk ledighed vokser igen

Der er ikke meget at juble over på det amerikanske jobmarked. Ledighedstallene stiger mere end de ellers nedslående statistikker viser.

Arbejdsløsheden toppede i foråret, da den nåede 10,1 procent. Den er nu faldet til 9,5 procent. I USA opgør man også den såkaldte underliggende arbejdsløshed, hvor man indregner de folk, der mod deres vilje er blevet tvunget på nedsat tid, og når den er medregnet, er ledigheden på 16,5 procent.

Reelt er der tale om en stigende ledighed lige nu af tre grunde:

- For det første fordi ledige efter mellem et og to år uden arbejde ryger helt ud af listen, og da det sker for hundredtusinder i disse måneder, holdes ledighedsprocenten kunstigt nede.

- For det andet fordi antallet af nye ledige per uge i de seneste uger igen har sneget sig op på det værste niveau under recessionen – nemlig over en halv million nye ledige om ugen.

- For det tredje fordi finansieringen af en stribe offentlige job, som var skabt for at dæmpe stigningen i ledigheden, er ved at rulle ud, så sivningen af ledige fra offentlige arbejdspladser øges.

 




Markedet lige nu