De amerikanske butikker oplevede en stigning i salget i februar på 0,3 pct. på månedsbasis mod en nedrevideret stigning på 0,1 pct. i januar.
12. marts 2010, 14:50 – opdateret 12. marts 2010, 14:51
Detailsalget overraskede dermed positivt, idet der var ventet et fald i februar på 0,2 pct. Det var medianen af en rundspørge foretaget af Bloomberg News blandt 77 analytikere. Deres estimater lå i intervallet fra et fald på 1,0 pct. til en stigning på 0,9 pct. Gennemsnittet var et fald på 0,2 pct.
Eksklusive biler steg detailsalget 0,8 pct. mod en stigning på reviderede 0,5 pct. i januar.
RB-Børsen

































