Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Afmatningen øger skævheden

De i forvejen erhvervsmæssigt svageste områder bliver ofrene for de seneste års økonomiske afmatning.



Nye

tal fra Danmarks Statistik understreger, at landet trækkes skævt, og udviklingen alene sker i de kendte vækstcentre:

Hovedstadsregionen, Trekantsområdet og større byer som Ålborg og Århus,



Københavns amt har f.

eks. en vækst på 2,8 pct. eller dobbelt så kraftig som gennemsnittet for hele landet, hvor væksten i 2001

(undersøgelsens år) var på 1,4 pct.



Samlet er væksten i Danmark mere end halveret målt fra 1993

til 2001 og sammenlignet med året 2001.



Samlet er hovedstadsområdets vækstprocent på 2,0. Altså

pænt over landsgennemsnittet.



Vejle amt med Trekantsområdet ligger med 1,5 pct. også over landsgennemsnittet,

men området har tabt noget af pusten. De foregående års gennemsnit var 3,3 pct. Det østjyske lokomotiv har

sat dampen ned.



Århus amt har bedre greb om kursen. Her er faldet kun fra 2,5 pct. til 1,9 og smilets by og omegn puster

derfor Hovedstadsområdet i nakken.



Ringkjøbing amt ligger fornemt med 1,8 pct. i vækst. Området har

glæde af vækstcentre som Herning-Ikast.



Bundskraberne i undersøgelsen er Bornholm og Ribe amt med negativ

vækst (minus 0,1 pct.), Viborg amt med en vækst på 0,1 og Storstrøms amt med 0,5.



Sønderjylland

er faldet fra 2,5 til 1,1 pct. og kan formentlig takke meget initiativrige erhvervsfolk i Sønderborg-området og Tønder

for, at det ikke er gået værre. Men i den anstrengte sønderjyske situation er faldet en trist kendsgerning.



Det

kan ikke nytte at hævde, at Danmark ikke udvikler sig skævt. Det dokumenterer tallene fra Danmarks Statistik mere end

ønskeligt. Og det samtidig med, at den københavnske udvikling bestemt rummer voldsomme faresignaler. Hovedstadsområdet

er med hensyn til internationale investeringer bundprop sammenlignet med nabolandenes storbyer. København står i stampe,

mens byer som Helsinki, Stockholm, Oslo, Tallin, Amsterdam og senere også Berlin har fuld fart på.











Regeringen

under pres

Samlet øges presset på regeringen for at skabe en mere aktiv regional erhvervspolitik, der skal sikre infrastruktur,

uddannelsesmuligheder, beskæftigelse, offentlig service og kommunale og statslige arbejdspladser.



Den dårligste måde

at modvirke skævdelingen er udligningsordninger og tilskud. Den bedste er at skabe rammer og forudsætninger for at et initiativrigt

erhvervsliv selv kan styrke indtjening og vækst og dermed udjævne forskellene landsdelene. Sådan ser mange erhvervsfolk

og politikere på det.



Og det er derfor også den vej, Christiansborg vil gå i bestræbelserne på at

dæmpe frustrationerne i udkantsområderne.



Nogle sætter deres lid til en kommende kommunalreform kan begrænse skævhederne.

Blandt andet ved at større regioner vil have styrke til at føre en aktiv erhvervspolitik hævet over almindeligt

fnidder-fnadder.



Det øger presset på indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ikke kan stykke en

reform sammen, uden at det vil ske i bedste forståelse med socialdemokraterne.



Store administrative reformer kræver

opbakning fra de statsbærende partier. Sådan er dansk politisk tradition.



Løkke har derfor også mange

samtaler med det tidligere regeringspartis kommunalordfører Ole Stavad(S).



De to kan blive enige langt hen ad vejen. Men

det er vanskeligt at forestille sig, at socialdemokraterne umiddelbart før et folketingsvalg vil tage medansvar for en ikke

særlig populær - men meget nødvendig - kommunalreform. De vil ikke møde vælgerne med VK-regeringen

under armen.



Hvis tidsplanen skal holde og amterne være væk med valgperiodens udløb i november 2001, må

Løkke håbe på folketingsvalg i 2004. Ellers kan han næppe nå at få reformen på plads.



Og

hvis nye regioner og regionalråd (4-5-6 stykker i Danmark) skal være katalysator for den lokale og regionale erhvervsudvikling

haster reformen. Uanset om de nye råd skal have ret til ikke at udskrive skatter eller måske vælges indirekte blandt

kommunalpolitikere.



Den sidste model spøger på gangene i Indenrigsministeriet.



Det store spørgsmål

er, om et sådant organ - uden mulighed for at tilrettelægge selvstændig økonomisk politik og uden direkte

folkeligt mandat vil have styrke til at løfte den vigtige opgave, det vil blive at styrke erhvervspolitikken i de svagere områder.



Strukturkommissionens

rapport kommer sidst på året. Derefter får Løkke, Stavad og de andre aktører travlt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen