Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Affaldsgebyr varierer med 11.000 kroner

Prisen på den omstridte affaldsgebyrordning varierer i ekstrem grad fra kommune til kommune.

En række kommuner har skruet prisen gevaldigt i vejret for 2011, og gebyrerne er vidt forskellige fra kommune til kommune.

Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

I Glostrup ligger affaldsgebyret for et enmandsfirma på 13.469 kroner, mens det i Silkeborg kun koster enmandsfirmaer 2.740 kroner om året. Det viser opgørelser fra blandt andet kommunerne.

Denne forskel på næsten 11.000 kroner ryster de mindre håndværksfirmaer, og forarger blandt Danske Malermestre, der mener, at det er urimeligt, at små malermestre skal slippe så mange penge for en tjeneste, de måske ikke gør brug af.

- Det er uanstændigt, at et selvstændigt enmandsfirma i Glostrup, der måske skal af med noget pap og nogle malerbøtter et par gange om året, nu pludselig står med en opkrævning på 14.000 kr. Det er rigtig mange penge at skulle af med for én mand samtidig med, at han eller hun ikke rigtig får noget for de penge, siger direktør i Danske Malermestre, Ole Draborg.

Årsagen til stigningen på omkring 4.000 kroner fra 2010 til 2011 for enmandsfirmaer, skyldes ifølge Glostrup Forsynings direktør, Bo Nørbjerg, en beslutning om, at et efterslæb fra 2010 skal hentes ind hurtigst muligt.

 




Markedet lige nu