Del : SMS
Berlingske Business

Åbne skattelister møder kritik

mærsk skat
A.P. Møller Mærsk er ikke overraskende det C20 selskab, der betalte mest i skat i 2012. Næsten 7,5 mia. kr. blev det til. Foto:

De åbne skattelister, som gør det muligt at se, hvad virksomheder betaler i skat, kan ikke bruges til ret meget, fastslår eksperter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Multinationale selskaber som McDonald’s, Nestle, Coca Cola og mange andre betaler stadigt mere i selskabsskat herhjemme. De samlede bidrag til den danske statskasse fra de multinationale selskaber steg således til 29 milliarder kroner sidste år, hvilket er fire milliarder kroner mere end året før og 11 milliarder kroner mere end i 2009.

Det viser en opgørelse fra Skatteministeriet, som udsendes i forbindelse med, at Skat netop har udsendt åbne skattelister for hele 2012. De gør det muligt at se, hvad alle selskaber i Danmark betaler i skat, hvis man søger efter det på Skats hjemmeside.

holger k

Eksempelvis kan man så se, at landets største virksomhed også er den største bidrager til statskassen blandt de store selskaber i det danske C20-indeks på Københavns Fondsbørs. A. P. Møller - Mærsk betalte således 7,4 milliarder kroner i selskabs- og kulbrinteskat sidste år, hvilket er på niveau med året tidligere.

Medicinalgiganten Novo Nordisk, der er Danmark største selskab målt på markedsværdi, er nummer to i rangeringen. Selskabet bag – Novo A/S – betalte tæt på 3,8 milliarder kroner i skat, hvilket er lidt mere end i 2011.

Men professor ved Aarhus Universitet og ekspert i skatteforhold, Bo Sandemann Rasmussen, siger, at selskabernes betaling af skat ikke siger ret meget om deres betydning for samfundet.

»Det er kun én lille brik i det samlede billede,« siger han. Åbne lister over virksomhedernes betaling af selskabsskatter er derfor misvisende, hvis de skal bruges til at måle virksomhedernes samfundsbidrag.

»For eksempel kan virksomhederne nedbringe deres skat ved at investere stort i ny teknologi, der er godt for samfundets vækst på længere sigt. Man kan derfor sige, eller godt finde eksempler på virksomheder, som måske nok betaler meget i skat, men som er direkte skadelige for samfundet, fordi de hober store overskud sammen og er tilbageholdende med at investere.«

Bo Sandemann Rasmussen peger også på, at selskabsskatten kun er en mindre del af virksomhedernes samlede betydning for dansk økonomi.

»Ofte betyder det langt mere, hvor mange ansatte virksomheden har, og hvad de ansatte betaler i skat af deres løn. Der er også mange virksomheder, som betaler afgifter og andre ting ved siden af selskabsskatten. Så i bund og grund kan man ikke bruge de åbne skattelister til ret meget og slet ikke til at fastslå, om en virksomhed er til stor eller lille gavn for det danske samfund,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Skat

Hos AmCham, som er en interesseorganisation for virksomheder, der både er aktive i Danmark og USA, er administrerende direktør Stephen Brugger enig.

»Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om oplysningerne er relevante. De fortæller ikke noget om virksomhedens reelle bidrag til samfundet, der handler om værdiskabelse i form af arbejdspladser og omsætning hos underleverandører. At konkludere noget på grundlag af tallene svarer til at analysere en symfoni kun på basis af, hvad celloerne spiller; det en vigtig del af billedet, men det viser slet ikke bredden og tyngden af det samlede.«

Stephen Brugger kalder de åbne skattelister for »information«, men afviser, at det skulle være værdifuld viden, der kan bruges til ret meget.

»Denne form for åbenhed fører ikke til nogen reel indsigt, men giver blot adgang til en samling mere eller mindre meningsløse tal,« siger han.

Hos tænketanken Cepos, peger analysechef Otto Brøns-Petersen, der er tidligere mangeårig direktør i Skatteministeriet, på at mange har den opfattelse, at selskabsskatten rammer de rige.

»Men i realiteten er det lønmodtagerne, som reelt betaler. Selskabsskatten betyder, at der vil blive investeret mindre og kommer lavere produktivitet. I en lille åben økonomi som den danske vil det derfor være lønmodtagerne, der betaler, nemlig ved at få en lavere løn end ellers,« siger Otto Brøns-Petersen. Det samlede provenu fra selskabsskatter i Danmark steg i 2012 til næsten 50 milliarder kroner. Det er ni milliarder kroner mere end året før. Provenuet i 2012 svarer til 5,6 procent af de samlede skatter og afgifter.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere