Nye vækstvirksomheder er vigtige for jobskabelse og fornyelse i dansk erhvervsliv.
7. september 2010, 09:42 – opdateret 7. september 2010, 10:02
Danmark ligger imidlertid kun i midterfeltet blandt OECD-landene, når det drejer sig om at skabe flest nye vækstvirksomheder. Især er det en udfordring at skabe mere vækst i de små og mellemstore virksomheder.
8. Behov for en mere effektiv offentlig sektor
Beskæftigelsen i den offentlige sektor må ikke blive så stor, at den private sektor ikke længere kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det er en udfordring, fordi antallet af plejekrævende ældre vil stige i de kommende år. Med en begrænset ramme for vækst i de offentlige udgifter er det en udfordring også at prioritere de områder, hvor det offentlige bidrager til at underbygge væksten i den private sektor.
9. For lidt konkurrence
Effektiv konkurrence i erhvervslivet er en dynamo for vækst og velstand og en betingelse for lave priser og varieret udbud. Men konkurrencen i Danmark er ikke lige så skarp som i andre vestlige lande. Især prisen på serviceydelser er højere i Danmark end i andre lande.
10. Et samfund uafhængigt af fossile brændsler
Omstillingen af den danske økonomi mod et samfund uafhængigt af fossile brændsler indebærer på den ene side betydelige omkostninger, som kun kan bæres af virksomheder og borgere. På den anden side giver den også et stort erhvervspotentiale, som understøttes af den grønne omstilling af økonomierne. Men den globale konkurrence om de grønne jobs vil blive hård, og der er risiko for, at konkurrencen vil blive drevet af statsstøtte.






























































