Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

11. Finansiering og forsikring

Der er ikke meget snyd blandt banker og forsikringsselskaber – i hvert fald ikke med skatten.

Med en gennemsnitlig compliancegrad på 5,1 ligger virksomheder inden for finansiering og forsikring helt i top, hvad angår evnen til at efterleve skattereglerne.

- Når vi ligger bedre end andre erhvervsvirksomheder, tror jeg, det er fordi, vi er mere vant til indviklet regulering end andre. Vi har en målsætning i brancheorganisationen om, at vi vil opfattes som ansvarlige selskaber, siger Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forsikring & Pension.

Og ansvarlige bliver de i hvert fald opfattet som hos Skat. Hele 71,7 procent af de 347 undersøgte virksomheder klarede sig helt uden anmærkninger. Og hos de sidste 28,3 procent, der ikke havde helt styr på skatten, var der altså også kun i meget begrænset omfang tale om bevidst snyd. Men det er også nødvendigt, mener Per Bremer Rasmussen.

- I pensionsbranchen forvalter vi andre folks penge. Og det kræver helt specielt fokus på, at alle regler overholdes og at det foregår på en ordentlig og redelig måde, så der også bliver betalt den skat, der skal betales, siger han.

 




Markedet lige nu