Sådan blev 16 familier millionærer

Tirsdag den 3. august 2010, 09:59

Kapitalfonden overtog materialist-kæde. Det forvandlede 16 familier til millionærer.

18 ud af 20 Matas-butikker på Fyn blev solgt til kapitalfonden CVC, hvillket betyder, at 16 fynske familier på den baggrund er blevet millionærer.

Det er Fyens Stiftstidende, der har kigget på, hvordan det er gået de tidligere fynske Matas-ejer tre år efter, at selskabet Mholding, der er domineret af kapitalfonden CVC, for tre år siden overtog Matas-hovedkontoret samt de fleste af butikkerne i Danmark.

I dag ejer selskabet 253 butikker i Danmark, mens 39 stadig er i privateje.

Fyens Stifsttidende kan således fortælle, at familien Ostenfeldt fra Odense tjente 125 millioner kroner ved at sæge sine fem butikker - tre i Odense samt to i Jylland.

Typisk har kapitalfonden i de større byer givbet store beløb på 26-29 millioner kroner per butik, fortæller den fynske avis.