Sladrehanke vil beskyttes

Tirsdag den 30. juni 2009, 09:19

De såkaldte whistleblowers skal have samme beskyttelse som gravide mod at blive afskediget, mener flere fagforbund og international organisation. Erhvervsorganisationer afviser.

Rod i regnskaberne, korruptionssager, børnearbejde og andre lyssky affærer skal forhindres og bringes for dagens lys. Men de ansatte, som ved, at deres arbejdsplads er viklet ind kritisable affærer, skal ikke ofres, når de råber vagt i gevær og involverer offentligheden.

Det mener blandt andre LO, FOA, FTF, der sammen med en række andre danske lønmodtagerorganisationer nu har meldt sig ind i den internationale organisation Transparency International for at kæmpe for bedre rettigheder til de såkaldte whistleblowers.

Deres krav lyder, at ansatte skal have samme grad af beskyttelse som gravide mod fyringer. Samtidig skal det forbydes virksomhederne at efterforske og forfølge, hvem i virksomheden der måtte have sladret, og det skal være forbudt at give de ansatte mundkurv på.

- Selv om Danmark i høj grad er et lovformeligt samfund, viser de danske erfaringer som Oil for Food-sagen, at der også er slanger her - at danske virksomheder i særdeleshed har været involveret i ulovlig virksomhed. Da må man formode, at nogle ansatte har vidst, hvad der foregik og har kunnet sige det til omgivelserne, siger Poul Riiskjær Mogensen, formand for Transpararency International i Danmark.

Frygter fyringer

De ansatte bør også have et eksternt, uafhængigt organ, som de kan gå til med deres mistanker, så de kan få vurderet, om det er noget, de bør gå videre med, lyder kravet.

- Så kan de i fortrolighed og under straffrihed dokumentere deres påstande og få hjælp til at afklare, om det er noget, de bør gå videre med til for eksempel anklagemyndighederne, siger Poul Mogensen.

Uden sådanne regler vil de ansatte holde sig tilbage af frygt for at bive fyret, mener lønmodtagersiden og den internationale organisation. En tidligere undersøgelse fra FTF viser da også, at af de to ud af tre ansatte, som har oplevet kritisable forhold på jobbet, som offentligheden burde høre om, er det kun godt hver tiende, som turde sige noget.

- Alene truslen om, at det kan føre til en afskedigelse, lukker munden på de fleste, siger Poul Mogensen.

Arbejdsgivere imod

I Dansk Erhverv finder man, at den nuværende lovgivning yder de ansatte tilstrækkelig beskyttelse, og når det gælder privatansatte gælder der først og fremmest en pligt fra medarbejderens side til at være loyal over for den virksomhed, som betaler ens løn, fortæller Charlotte Vester, underdirektør, Dansk Erhverv.

- Man skal ikke ud og drøfte virksomhedens forhold i pressen. Opdager man noget kriminelt, skal man som det første gå til sin ledelse og få dem til at reagere på det. Kan man ikke råbe ledelsen op, eller er det ledelsen selv, der er involveret, må man jo gå til politiet, og så må de efterforske sagen, siger Charlotte Vester.

Kan ramme erhverv

Samme holdning - og forbehold - har advokat og underdirektør i DI, Sanne Stadil, der i øvrigt aldrig har oplevet sager, hvor folk er blevet afskediget på grund af whistleblowing. Til gengæld ville en yderligere beskyttelse af de ansatte kunne ramme virksomhederne, mener hun.

- Skulle en illoyal medarbejder, der har et horn i siden på virksomheden, så have frit lejde til at sige hvad som helst og på den måde måske tilføre virksomheden stor skade og så bagefter skulle beskyttes som en gravid? Det ville være helt urimelige retstilstande, siger Sanne Stadil, der heller ikke giver meget for det uafhængige organ, som lønmodtagersiden vil have oprettet, og som skal hjælpe ansatte til at vurdere deres mistanker.

- Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan sådan et organ skal fungere og kunne efterforske. I det hele taget mener jeg ikke, at der er et problem af et omfang, som gør det nødvendigt med regler, siger Sanne Stadil.