Her er topchefernes op- og nedture i 2009

Lørdag den 2. januar 2010, 08:08

Her er de de største op- og nedture i dansk erhvervsliv 2009.

Årets opture …

Aktiemarkedet

Da Lehman Brothers krakkede og sendte chokbølger gennem den finansielle verden stod alverdens aktiemarkeder kort efter i brand. Herhjemme gik det også hårdt for sig, og en række selskaber fik stort set fra den ene dag til den anden barberet milliarder af deres markedsværdier.

Trods det voldsomt bratte fald er aktiemarkedet dog kommet sig flot oven på den store nedtur forrige år, og alene sidste år er det samlede danske aktiemarked steget med lidt over 26 procent. Og her er det værd at nævne, at den stigning reelt er sket på meget kort tid for mange selskaber, idet markedet for manges vedkommende ramte bunden i marts.

Til trods for de flotte stigninger, der blandt andet har sendt Carlsberg og NKT-aktien i vejret, er der fortsat et stykke vej tilbage. Alene i 2008 faldt det samlede danske marked nemlig med næsten 50 procent, så kort sagt skal der knap en fordobling af de nuværende aktiekurser til, for at de danske virksomheder og de hårdt prøvede aktionærer igen er oven på efter krisen.

Kriseknuserne

Faldende salg gør altid ondt på virksomheder. Og så alligevel formåede en stribe af landets største virksomheder at skære ind til benet og øge indtjeningen i løbet af 2009, selv om verdensøkonomien fortsat hang i håndbremsen.

Firmaer som TDC, Carlsberg og Vestas tjente således alle flere penge i 2009, selv om kunderne generelt set var blevet betydeligt mere tilbageholdende med at smide om sig med pengene. Men en ekstrem spareiver og fokus på omkostninger og udgifter har betydet, at en række af landets største virksomheder har formået at øge indtjeningen, selv om salget svigtede.

For enkelte selskaber er det lykkedes at tjene godt 20 procent mere i forhold til året før til trods for, at deres omsætning fortsat er præget af krisen og ikke er steget mere end én enkelt procent.

At flere af de store danske selskaber i den grad formår at skabe overskud, selv når kunderne svigter, lover ifølge flere eksperter godt for fremtiden, da en gammel fortærsket tommelfingerregel jo siger, at hvis man er god til at tjene penge i dårlige tider, er man endnu bedre i gode.

Pengejagten

Svære tider har tvunget en række af landets største selskaber til at hente friske penge i år. Nogle har direkte været presset til det, mens andre udelukkende har gjort det for at sikre sig mod uventede overraskelser i frem­tiden.

Blandt andet har selskaber som Nordea, DSV, Jyske Bank og Vestas i år hentet friske penge fra aktionærerne for dermed at stå stærkere og få nedbragt gælden, så man netop undgår at komme i problemer, hvis det skulle vise sig, at 2010 bliver et lige så vanskelligt år som 2009.
Samtidig er det lykkedes for en række af de hårdt prøvede biotekselskaber at skaffe sig livgivende ny kapital fra de trofaste aktionærer, hvilket blandt andet har sikret selskaber som Topotarget, Neurosearch og Lifecycle Pharma, så de for en stund kan arbejde videre med at udvikle ny medicin uden at tænke på, at bunden i pengekassen er nær.

Den første emission næste år er allerede en realitet, idet underholdningskoncern Parken skal forsøge at hente en halv milliard kroner til foråret.

Opkøberne

2009 har i den grad været et år, hvor en række pengestærke rigmænd er kommet ud af busken og har brugt deres private formue på at købe selskaber op for en slik.

Milliardæren Karsten Ree dykkede dybt i lommerne og købte store aktieposter i kriseramte Cimber og Amagerbanken, mens ejendomsmilliardæren Michael Goldschmidt så sit snit til at snuppe mere end 300 lejligheder i Ringsted til spotpris på en tvangsauktion.

Samme rabat fik mangemillionæren Ole Staxen, da han overtog den kulørte erhvervsmand Erik Damgaards aktier i vindmølleselskabet Greentech, efter at Nordea havde tvunget den tidligere vindmølleformand til at sælge ud af sine grønne aktier.

Typisk for de mange rigmænd, der nu kommer på banen og køber op, er, at de alle har tjent gode penge på at sælge deres livsværk i rette tid og dermed har kontanter liggende i pengekassen. Dermed er de pengestærke herrer ikke ramt af aktienedturen og kan derfor tillade sig at være offensive og lukrere på andres nedtur.

Klik her og se årets nedture i dansk erhvervsliv 2009.