Den dag, Enhedslisten lyttede til mig…

Fredag den 14. september 2007, 08:39

Når det gælder Euro-samarbejdet er Saxo-direktøren mere enig med Enhedslisten end med den borgerlige minister.

Den 22. august stillede Enhedslisten ved Rune Lund følgende spørgsmål til Økonomiministeren:

Spørgsmål S 5854:

Er ministeren enig i udtalelsen fra administrerende direktør i Saxobank, Lars Seier Christensen, som i en diskussion om den økonomiske situation den 22. august 2007 i Deadline på DR2 udtalte, at ”I øvrigt er jeg enig i, at vi har en fordel i forhold til andre europæiske lande ved ikke at være med i euroen, det er faktisk en fordel, fordi det giver os mere råderum på den lange bane.”

Se, nu er det sjældent at Enhedslisten udviser nogen form for interesse for mine synspunkter, så det var da en begivenhed udover det sædvanlige, og jeg så derfor frem til ministerens svar. Det var til gengæld mere forudsigeligt, og indeholdt de normale floskler:

“Deltagelse i euroen indebærer en række fordele på kort og lang sigt, herunder
fravær af vekselomkostninger og valutakursusikkerhed, lavere rentespænd og deltagelse i fastlæggelsen af pengepolitikken i euroområdet. Deltagelse i eurosamarbejdet betyder endvidere, at man – i modsætning til Danmark og andre lande, der fører fastkurspolitik – undgår, at valutakriser og renteændringer forstærker konjunkturbevægelserne……….Det er vanskeligt at se, hvordan Lars Seier Christensen kan nå frem til den konklusion. Jeg mener derimod, at det vil være en fordel for Danmark at deltage i eurosamarbejdet.”

Så der var ingen overraskelser i svaret fra ministeren.

Men når nu jeg for en gang skyld har fået Enhedslistens opmærksomhed, synes jeg nu de fortjener et mere fyldestgørende svar – selvom emnet måske ikke er topaktuelt – og så alligevel.

Situationen i Danmark vedrørende deltagelse i Euroen er nemlig højst usædvanlig,idet den parlamentariske debat er vendt fuldstændigt på hovedet i forhold til eksempelvis Storbritannien.Storbritannien har jo også – med stor success – valgt at stå udenfor samarbejdet, hvilket har hjulpet landet til generelt at vækste hurtigere end resten af Euroland over de seneste mange år. Men i Storbritannien er det den borgerlige del af spektret, der er skeptiske overfor Euroen, mens socialdemokrater og venstrefløjen er positive.

Og det hænger langt bedre sammen med de reelle ideologiske og finanspolitiske overvejelser, Euroen giver anledning til.

For hvad betyder det at deltage i en fælles valuta? Først og fremmest betyder det at man opgiver sin mulighed for at justere økonomien med det ene af de to primære redskaber – renten.

Det efterlader kun ét reelt styringsredskab på nationalt plan – skattepolitikken – hvilket flytter indflydelsen fra de historisk typisk ansvarlige nationalbanker til de historisk typisk uansvarlige politikere. Og allerede der burde enhver borgerlig jo være på red alert.

Det er f.eks. en af de faste begrundelser for ikke at kunne give skattelettelser p.t. – at det vil føre til overophedning af økonomien. Det er delvist rigtigt – ihvertfald når man ikke målretter sine lettelser efter tilførsel af udenlandsk arbejdskraft – med andre ord, fjerner topskatten istedet for at rode rundt med beskæftigelsesfradrag og andre – når det gælder arbejdsudbuddet - ineffektive tiltag.

Men en overophedning ville normalt kunne justeres også med en renteforhøjelse eller en revaluering – og det afskriver man permanent muligheden for ved at deltage i en fælles valuta.

Og det er ikke kun i sammenhæng med den aktuelle skattedebat, at dette har betydning. Det har historisk været af meget stor betydning selv at kunne styre den indenlandske efterspørgsel gennem rentejusteringer. I en fælles valuta, er det istedet styret af overordnede forhold i en lang række økonomier, der kan være meget forskellige.

Det har i Euroens tidlige stadier allerede været årsag til megen utilfredshed, at forskellen på Nord- og Sydeuropas økonomiske situation førte til en “midtimellem” monetær politik, der skadede begge områder, fordi rentepolitikken ikke kunne målrettes de fundamentalt forskellige forhold i de forskellige lande.

Så den dag vi er en del af en fælles valuta, vil de økonomiske konjunkturer i eksempelvis Grækenland, Italien, Spanien, Frankrig mv. være af langt større betydning end de danske – og her er der vel og mærke tale om lande, der er notorisk dårlige til at styre deres offentlige finanser og derfor vil eksportere deres problemer til Danmark via den fælles rente på den lange bane.

P.t. har Danmark valgt at skygge Euroen, og derfor følge rentepolitikken og have en de facto fastkurspolitik – hvilket iøvrigt beviser, at hvis man gerne vil følge Euroen, er det ikke noget problem, heller ikke gennem de finansielle kriser, der har været siden Euroens indførelse.

Dette er på trods af de skræmmebilleder, der gentagne gange er blevet opstillet af både politikere og erhvervsliv i forbindelse med de mange afstemninger om Euroen. Faktum er, at Danmark idag kunne vælge at have en lavere rente end Euroen og ovenikøbet se kronen styrkes, hvis man opgav fastkurspolitikken.

Jeg slår ikke til yd for, at man gør det netop nu, men påpeger blot, at der langt fra er noget bevis på, at det at stå udenfor betyder svækkelse – også det britiske pundet er generelt blevet styrket af at stå udenfor Euroen.

Det er klart, at det forudsætter, at der føres en fornuftig økonomisk politik. Og jeg tror egentligt, at erhvervslivet og de borgerliges støtte til - hvad der i Storbritannien ville blive opfattet som en venstreorienteret politik - skyldes noget helt andet end moden overvejelse.

Det skyldes, at disse synspunkter blev fastlåst på et tidspunkt, hvor man simpelthen vurderede, at sandsynligheden talte for, at Europa som helhed ville føre en mere ansvarlig politik end Danmark. Men i dag, hvor Danmark har en af Europas stærkeste økonomier, mens et land som Tyskland er selvdestrueret økonomisk istedet for at have Bundesbanken som det centrale anker I Europa, holder den analyse simpelthen ikke.

Danmark ligger relativt pænt i billedet med en selvstændig valuta, en mere ansvarlig økonomisk politik, og stærkere offentlige finanser end det europæiske gennemsnit.

Ministeren har naturligvis ret i, at deltagelse i Euroen betyder færre vekselomkostninger, men det er en forsvindende lille gevinst i virkelighedens verden. De øvrige argumenter er til gengæld langt mindre overbevisende.

Muligheden for at Danmark får reel indflydelse på at fastlægge pengepolitikken tror vist ingen andre end ministeren på … hvor vi til gengæld idag suverænt fastlægger pengepolitikken i Danmark og det virker faktisk som en rigtig dårlig handel at bytte de to ting ud. Det er direkte vrøvl, at det skulle forstærke konjunkturbevægelser at stå udenfor.

Tværtimod giver det meget forøget risiko for at blive gidsel for andre, større landes konjunkturudsving at være med I en fælles valuta, da vore konjunkturer set i isolation ikke længere vil kunne påvirkes effektivt på nationalt plan.

Usikkerhed om valutakursen kan lige så godt skabes af deltagelse i eller tilknytning til Euroen, når man betragter verden i sin helhed. I de tidlige stadier af Euroens historie, blev kronen trukket ned af en meget svag Euro overfor andre hovedvalutaer, hvilket ikke nødvendigvis ville være sket uden Euroens eksistens. Så det argument går begge veje.

Faktisk mener jeg den nuværende danske valutapolitik er nærmest optimal. Vi har p.t. valgt at skygge Euroen, hvilket betyder at vi i praksis har de fordele, dette menes at bibringe. Men vi har også muligheden for, såfremt forholdene tilsiger det, at ændre politik, rente og kursniveau, hvis vi ønsker at gøre dette

Det er min opfattelse, at fremtiden vil bringe flere, ikke færre, problemer for Euro-samarbejdet, hvilket vil gøre denne særstilling stadigt mere attraktiv. Vores statsfinanser er så meget bedre end det europæiske gennemsnit at de danske renter i en ikke alt for fjern fremtid vil blive permanent lavere end Euro renten.

Vi ser iøvrigt også helt aktuelt, at Danmark indtil videre er gået rimeligt fri af den internationale finanskrise, hvilket både skyldes mere forsigtig investeringspolitik hos de fleste danske banker, men så sandelig også at vi ikke automatisk trækkes fuldt ud med i Euroens fundingkrise.

Saa jeg vil fastholde, at det giver mere råderum paa den lange bane at stå udenfor Euroen, og jeg håber at politikerne en dag anerkender og accepterer at befolkningen faktisk har gjort dem en stor tjeneste ved at holde os ude af den fælles valuta trods Folketingets brændende ønsker om det modsatte.

Jeg tvivler på ,at dette er begyndelsen til et tæt parløb med Enhedslisten fremover, men det var da sjovt at prøve en enkelt gang…