Hver tiende e-mail linker til kriminelle

Tirsdag den 11. september 2007, 07:17

Ikke al spam er "uskadelige" elektroniske reklamer.

I den seneste månedsrapport om spam advarer IT-sikkerhedsvirksomheden Symantec om, at andelen af uønskede e-mails i skikkelse af spam øges fra 66 procent til 69 procent i juli til august.

Og endnu værre. Andelen af elektroniske beskeder, der skal lokke modtagerne til at klikke på tilsyneladende tilforladelige links, men som i virksomheden spreder ondsindet kode, er nu oppe på 15 procent. Det skriver norske Digi.no.

Ved at klikke på disse links bliver der typisk installeret en såkaldt trojaner, og dermed indlemmes vedkommendes pc i et fjernstyret "zombie"-net. Disse bruges til at udsende mere spam, og til målrettede hacker-angreb på andre virksomheders online-tjenester.

Et eksempel på en sådan mail er en spammail fra august, der udgav sig for at være en en video fra nettjeneste YouTube, men som i virkeligheden sendte klikkeren til et netsted kontrolleret af IT-kriminelle.

Når 15 procent af al spam linker til en ondsindet kode, og 69 procent af alle e-mails er spam, svarer det til, at hver tiende e-mail er med links til netsteder som spreder orme eller trojanere.

46 procent af alle uønskede e-mails kommer fra Nord-Amerika, 31 procent fra Europa og 18 procent fra Asia.

Flere og flere af de ondsindede it-angreb sker fra Kina. I spamrapporten fra august oplyser Symantec, at antallet af spam-mails fra Kina er syvdoblet på en måned.

trichs