Rederistøtten en politisk varm kartoffel

Fredag den 3. november 2006, 22:30

Rederierne er fortørnede over, at der stilles spørgsmål til statsstøtten. Måske er støtte en god ide, men trusler om udflagning pynter ikke. Facts på bordet, tak.

SET MED REDERIBRANCHENS øjne er det stort set det værste, der kunne ske. At debatten om rederistøtten har flyttet sig fra en snæver branchediskussion til nu at være en politisk varm kartoffel på Christiansborg.

For godt nok er rederierhvervet i Danmark stort med en bruttoindsejling på 150 mia. kr. om året, men vælgermæssigt fylder det blå Danmark ikke meget. Der er meget få politiske stemmer i rederistøtten.

Den kendsgerning synes regeringspartiet Venstre at have noget bedre føling med end kollegerne hos De Konservative. Måske erhvervets minister Bendt Bendtsen har lovet rederierne, at han nok skal være mand for at få yderligere skattelettelser igennem. Vicestatsministeren er i hvert fald determineret som sjældent set samtidig med, at han vredt afviser input udefra.

Bendt Bendtsen og rederierhvervet (læs: A.P. Møller) kommer rigtig godt ud af det med hinanden i disse år. Mens derimod statsminister Anders Fogh Rasmussen som Venstres leder ikke på samme måde som sin forgænger i partiet, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, har ønsker om en tæt og direkte kontakt til Esplanaden. Og landbrugets Peter Gæmelke skal ikke regne med julekort fra Esplanaden på et tidspunkt, hvor han ligefrem raser mod rederistøtten.

Men hvad er i grunden op og ned i denne sag om yderligere skattesubsidiering til rederierne (blandt andet skatten på fortjenester ved skibssalg overvejes nedsat)?

På den ene side står kritikerne - med de økonomiske vismænd som de mest prominente - med budskabet om, at det samfunds- og beskæftigelsesmæssigt giver langt mere for landet at støtte andre steder i erhvervslivet med hjemmemarkedsjob. På den anden side står erhvervet selv med Rederiforeningen i spidsen med krav om, at betingelserne for at drive skibsfart i Danmark ligestilles med andre lukrative steder i verden.

DE DANSKE REDERIER har gjort det rigtig godt i de senere år. Ikke bare A.P. Møller (dog med en svipser i år), men også Torm, Norden, Lauritzen, Clipper med videre. Der er nogenlunde enighed om, at udover de 10.000 søfolk i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) så kan op i mod 100.000 danske arbejdspladser relateres til rederierhvervet.

Denne succes har sat Danmark på verdenskortet som et af de bedste og mest effektive steder at drive et rederi ud fra. Know-how og den blå viden er i høj grad koncentreret om København. Udenlandske rederier, herunder ikke mindst norske og asiatiske, overvejer at etablere sig i København.

SÅ AL MULIG ROS til erhvervet. Men samtidig må også det blå Danmark affinde sig med, at demokratiske spilleregler tilsiger, at tingene diskuteres og undersøges grundigt, før der tages en endelig beslutning. Og derfor pynter det ikke på rederierhvervets image, når de i tide og utide dels truer med at flytte ud af landet dels henviser til Janteloven som bremseklods for den blå virketrang.

Med en skattebetaling for rederierne i 2004 på 57 mio. kr. ud af et samlet overskud på 15 mia. kr. er det en seriøs debat værd nøje at få undersøgt om yderligere støtte også giver yderligere til samfundsøkonomien. Et flertal i Folketinget vil nu have en større undersøgelse, før der siges ja eller nej.

For hvad er i grunden forskellen på rederier, flyselskaber, landbruget, medicinalindustrien, spilleindustrien, IT-industrien eller andre som arbejder på tværs af landeskel?