Rohde er ikke til snuptagsløsninger

Onsdag den 20. marts 2013, 22:30

Det har ikke taget Lars Rohde lang tid at finde sig til rette i sin nye stol som chef for Nationalbanken – en af de absolut mest prestigefyldte stole i landet. Mest af alt ligner han en mand, der hviler i sig selv, og som er kommet hjem. Rohde var ansat i Nationalbanken som ung økonom tilbage i 1980erne.

Lars Rohde har fra begyndelsen signaleret mere åbenhed og større lyst til at kommunikere med omverdenen end sine forgængere. Kvartalsmeddelelserne bliver ikke fremover »blot« rundsendt. Fremover afholdes et pressemøde, hvor nationalbankdirektøren får mulighed for at udlægge teksten i kvartalsmeddelelsen – både skriftligt og mundtligt. Han er god til det mundtlige, Rohde har en klar måde at kommunikere på. Og skulle der være en anelse støv på hylderne i Nationalbanken, må man forvente, at det bliver fejet bort med Lars Rohde som førstemand.

Den mangeårige ATP-topchef og erfarne finansmand har svært ved at skjule sin lyst til at blande sig i debatten, til at give sit besyv med på områderne økonomi og samfundsudvikling. Udmeldingerne baseres på tung økonomisk viden og analyser fra banken, men bliver også iklædt en klar og tydelig udlægning, som Lars Rohde nu ser den. Og det er vel også hans job som nationalbankdirektør.

Lars Rohde er lidt af en pessimist af natur. Derfor er det ikke den store overraskelse, at han indleder sin gerning i Nationalbanken med at reducere vækstskønnet for 2013 fra 1,3 til 0,8 procent. Det skal dog med, at han dermed justerer bankens vækstskøn ned på et niveau, der er mere i balance med andre økonomers forventninger. Der er ifølge Rohde ikke umiddelbart nogen grund til jubeldans med hensyn til forventninger om ny økonomisk vækst. Vi må pine os igennem de næste svære år.

Jo, jo, der er grobund for vækst, der er et betydeligt potentiale i dansk økonomi, og grundlæggende ser de økonomiske nøgletal relativt fornuftige ud, lyder det fra den nye nationalbankdirektør. Det store MEN er forbrugerne. Der er foreløbig ikke noget, der tyder på, at de danske forbrugere letter på pengepungen, eller at virksomhederne øger investeringerne ved at flytte foden fra bremsepedalen til speederen. Der ligger således en tung dyne af manglende forbrugertillid over den danske økonomi.

Alligevel afviser Lars Rohde, at politikerne bør lette på låget med ekstraordinære stimuleringer af forbruget og dermed væksten. Sker det, frygter altså Lars Rohde, risikerer politikerne at slå hul i den stærke tillid, som udlandet har til dansk økonomi, og som er baggrunden for vores lave renter. Statsunderskuddet skal pinedød holdes under kontrol.

Man kan også udtrykke Lars Rohdes overordnede holdning på det økonomiske område på denne måde: Ja til langsigtede reformer, men nej til kortsigtede hovsaløsninger, som risikerer at skabe flere problemer, end de gavner, med risiko for skævvridninger. Således også på boligområdet.

Det kan meget vel være, at flere tusinde boligejere over de næste tre-fem år kommer i klemme, afhængig af om boligpriserne stiger eller falder. Og især de boligejere som sidder med afdragsfrie lån. Men nationalbankdirektøren advarer om at gå ind med politiske pakker for at lette presset for disse afdragsfrie boliglånere. Boligmarkedet bør principielt være indrettet, så boliglånerne kan betale både renter og afdrag, og den regel, at realkreditten kan belåne højst 80 procent af boligens værdi, bør ifølge Rohde ikke ændres. På det område tilhører han altså strammersiden.

Lars Rohde er i sin nye stilling også en slags overchef for alle banker i Danmark. I sin ATP-tid var der optræk til konfrontationer med bankverdenen. Nu har han en anden kasket på, men holdningen med at stille skærpede og ganske skrappe krav til banksektoren har han fortsat.

Nationalbanken har fået en ny, synlig, udadvendt og kommunikerende bestyrer.