Kendt københavnsk handelsgade i forfald

Onsdag den 20. marts 2013, 17:00

For mange tomme lejemål, frisørsaloner, shawarma-barer og triste facader præger Amagerbrogade. Gaden klarer sig dårligst i en sammenligning af seks københavnske handelsgader.

Undlod ekspedienten at smile, da du sidst handlede på Amagerbrogade? Har du overhovedet været der på det seneste for at shoppe?

Den gamle handelsgade er i krise. Ikke bare en flygtig krise, der kan forklares med negative konjunkturer og spareivrige forbrugere. Butikslivet på Amagerbrogade er i en reel og langvarig krise, som vokser i takt med, at storcentre og e-butikker buldrer frem. År efter år er omsætningen dykket, og modløsheden har bredt sig blandt de selvstændige butiksdrivende fra Øresundsvej til Amagerport. Det går rent ud sagt ad h... til på Amagerbrogade. Fortsætter udviklingen, bliver synet ikke kønt.

Se billederne: Så galt står det til med forretningerne på Amagerbrogade

»Hvis ikke der sker store forandringer nu, vil du se endnu flere lukkede butikker. Det bliver en død gade. Til sidst slukker de gadebelysningen, og så får du masser af kriminalitet. Det bliver en historie om afvikling i stedet for udvikling,« siger Ib Wendrup, detailhandler gennem mere end 30 år på Amagerbrogade.

Stoltheden og selvtilliden hos de butiksdrivende på Amagerbrogade er så godt som forduftet. Noget må gøres, lyder det fra den lokale handelsstandsforening.

»Der skal ske forandringer nu. Gaden er slidt i dag, og den er ikke attraktiv som en handelsgade. Derfor skal den have en ansigtsløftning. Det er meget tiltrængt,« siger Tom Fuglevig, formand for Ama’r Butikkernes bestyrelse.

Lammelsen på Amagerbrogade står i kontrast til butikslivet andre steder i København. Der kommer jævnligt nye butikker til, og antallet af arbejdssteder i detailhandelen er vokset med 11 pct. fra 2005 til 2010 på Strøget og Købmagergade, mens det voksede med syv pct. på Østerbrogade. På Amagerbrogade gik udviklingen den modsatte vej. Her faldt antallet af butikker fra 171 til 153 svarende til et fald på 11 pct., viser et notat fra Københavns Erhvervsservice. Det betyder 18 flere tomme butikker end i 2005, og mikset af de tilbageværende butikker er også et problem.

»Niveauet er lidt svingende blandt de tilbageværende butikker. Nogle butikker er flotte, nogle er lidt triste. Der er lidt mange frisører og shawarma-barer,« siger projektleder hos Cowi, Torsten Bo Jørgensen.

Amagerbrogade har sagt farvel til fiskehandlere, ostebutikker, børnetøjsbutikker og radio- og TV-forhandlere de seneste årtier. Tilbage er en stor del kiosker, pizzeriaer, frisører, cafeer og shawarma-barer. Det lokker ikke nok handlende til, lyder analysen fra kommunen og mange af de lokale forretningsdrivende. De var samlet mandag aften i Amager Bio for at diskutere fremtiden. Flere fra handelslivet sagde ligeud, at situationen på Amagerbrogade er problematisk. De kaldte gaden »spøgelsesagtig«, talte om et »kedeligt butiksudvalg« og bemærkede, at huslejerne var alt for høje til, at nogen vil etablere sig. De foreslog, at kommunen tilbyder starthjælp til folk, der vil åbne en butik i gaden.

Flere københavnske kunder

Hvorfor går det så skidt på Amagerbrogade? Mange peger på øget konkurrence fra storcentre, e-handel og ændringer i lukkeloven. Men der bliver flere og flere kunder at slås om, påpeger andre. København har som hovedstad en magnetisk tiltrækning på danskerne. Kommunen vokser med næsten 1.000 skatteborgere og forbrugere hver måned. Det er med til at forklare, hvorfor Strøget, Købmagergade og Østerbrogade holder gang i handelen. Antallet af indbyggere vokser også på Amager, priserne på lejlighederne stiger, og privilegerede akademikere med højere løn og stort forbrug flytter til. Men de bruger primært Amagerbrogade som en færdselsåre til indre by. Amagerbrogade bliver slet ikke opfattet som en handelsgade af tilflytterne.

»Folk forventer ikke et pulserende handelsliv på Amagerbrogade. Hvis de vil have det, så tager de ind til Kongens Nytorv, og så får de et handelsliv af høj kvalitet,« siger Lars Høj, statsautoriseret ejendomsmægler ved Nybolig Amager, der har mødt mange af de nye amagerkanere.

»Folk flytter ikke til Amager, fordi vi har Amagerbrogade. De flytter hertil, fordi de kan bo tæt på strand, metro og indre København,« siger han.

»Hvis vi skal snakke om handelsliv på Amager, så er det nok mest Fields og Amager Centret, som folk vil trække frem,« lyder det fra ejendomsmægleren.

Centret har sejret

Amager Centret kan man tydeligt se fra Amagerbrogade. Det er en ombygning af et gammelt rebslageri og ikke just en arkitektonisk perle. Men det ligger strategisk godt klods op og ned ad metrostationen. Kunder i tusindvis strømmer ud derfra med fyldte bæreposer. I ro og mag kan de ordne indkøb til hele familien, og hvis de er i bil, kan de parkere gratis i parkeringskælderen. De fleste butikker i centret klarer sig godt. De giver Amagerbrogades butikker knusende hård konkurrence, og det gør indtryk.

»Jeg har ikke lyst til at blive fotograferet foran Amager Centret. Det vil blive tolket, som om jeg er gået over til fjenden,« siger Ib Wendrup, der i 1974 overtog en radioforretning fra sin far på Amagerbrogade.

I 2007 skilte han sig af med den, og burgerkæden McDonald’s hører nu hjemme i lokalerne. Ib Wendrup kunne have flyttet sin butik over i Amager Centret, da det åbnede i 1975. Han er ikke i tvivl om, at det ville have givet ham mulighed for et økonomisk langt mere lukrativt otium.

»Ud fra en økonomisk betragtning har jeg fortrudt, at jeg ikke flyttede derover, som mange andre gjorde. Økonomien i butikken ville helt klart have været bedre, hvis vi havde ligget der,« siger Ib Wendrup.

P-pladser piner konkurrenter

Både Amager Centret, Fields og Rødovre Centrums mange gratis P-pladser bliver fremhævet som en hård konkurrent af de lokale handelsdrivende på Amagerbrogade.

»De forskellige indkøbscentre annoncerer med tusindvis af gratis P-pladser, og det kan vi jo umuligt konkurrere med,« siger formand Tom Fuglevig fra Ama’r Butikkerne.

Kommunen vil hjælpe med at udvikle Amagerbrogade, men er tøvende over for at skabe bedre forhold for bilisterne. Det bekymrer formanden for butikkerne.

»Alle snakker om bredere fortov, bredere cykelstier og færre biltrafikanter. Jeg har lagt mig i selen for at forbedre biltrafikken. Vi skal gøre det nemmere for bilisterne at komme til og fra Amagerbrogade. Hvis vi kan få 20 pct. flere af bilisterne til at komme ind på vores gade, så vil det være en endnu mere attraktiv handelsgade for os,« siger han og kommer med et konkret ønske til kommunen.

»Vi skal have flere kortidsparkeringspladser i sidegaderne ind til kl. 18 om aftenen, og vi ser gerne, at de bliver gratis,« siger han.

En forbedret adgang for bilerne er afgørende for, at handelslivets på Amagerbrogade igen kan komme i gang, mener også Ib Wendrup.

»De, der kommer i bil, gør de store indkøb. En dagligvarebutik kan ikke leve af at sælge en pakke smør og en liter mælk. En radio- og TV-forhandler kan heller ikke leve af sælge et bananstik engang i mellem,« siger han.

Amagerkanerne ser dog lidt anderledes på situationen. De ønsker bredere fortove, bedre plads til cyklerne og grønne områder. Ét ønske samler dog folk på Amagerbrogade: Der er behov for at gøre noget.