Alt er klar til øget privatforbrug

Tirsdag den 19. marts 2013, 12:00

De danske forbrugere er med til at holde økonomien i slæbesporet. Men alt er ellers klar til at lukke pungen op.

Kurverne over tilstanden i Danmarks økonomi er kedelig læsning. Væksten har i dette årti ikke været noget at skrive hjem om, og det skyldes langt hen ad vejen de forskrækkede danske forbrugere, der holder deres betalingskort tæt ved kroppen. Og når privatøkonomien normalt udgør omkring halvdelen bruttonationalproduktet, BNP, så giver det stilstand.

Forbrugerne har været ramt af fire faktorer:

• Reallønnen er skrumpet, så der har været færre penge til forbrug
• Der har bredt sig en stigende usikkerhed blandt andet i forhold til jobsikkerhed.
• Kreditvilkårene i bankerne er strammet op
• Boligmarkedet er forblevet i dybfryseren med negativ eller i bedste fald uændret prisudvikling

Det påpeger storbanken Nordea i sin nye prognose for økonomien, og helt konkret kan det konstateres, at danskernes opsparing svulmer.

»De små 30 milliarder kroner, der kom ud som efterlønsbidrag, er ikke kommet i brug,« påpeger cheføkonom Helge Pedersen blandt andet som en af årsagerne til, at væksten udebliver.

Men nu ligger bolden klar, så privatforbrugerne blot kan sparke til den, mener han. Faktorerne er blandt andet, at købekraften nu ser ud til at øges for første gang i lang tid, fordi lønstigningerne i år ligger lidt over forbrugerpriserne.

Desuden træder skattelettelser i kraft og giver med Helge Pedersens ord et lille »boost« til forbrugsmulighederne. Så skal danskerne bare overbevises om, at det er sikkert nok at bruge lidt flere penge.

»Hvis vi ikke tør bruge penge og øger opsparingen, så er det jo ligegyldigt,« siger han.

Nordea regner da også først med, at privatforbruger stiger i 2014, mens det faktisk i bankens prognose vil falde lidt i år, hvor det er det offentlige forbrug, der skal holde hjulene i gang.

Men en anden stor og positiv faktor er, at boligmarkedet nu er tæt på at være i ligevægt i forholdet mellem boligpriserne og danskernes indkomstudvikling - uden at køberne dog af den grund myldrer ud på markedet.

»Der er måske tøbrud på det københavnske marked, men på landsplan er trenden ikke brudt og antallet af handler ligger væsentlig under et gennemsnit siden årtusindskiftet. Det er en væsentlig årsag til, at vi holder igen, fordi vi har så væsentlig en del af vores formue i boligerne,« siger Helge Pedersen.

Men ifølge hans beregninger er boligpriserne ved at være i balance.

»Huspriserne kan ikke i længere perioder afvige fra udviklingen i danskerne indkomster. Vi er tæt på ligevægt igen, og boligbyrden er meget lav. Men der er store forskelle. Nogle steder kan du slet ikke sælge en bolig, mens køberne andre steder er villige til at gældsætte sig kraftigt for at komme til at bo,« siger Helge Pedersen, som også påpeger, at boligbyrden - den del af indkomsten, der bruges på bolig - er meget lav.

Den er faldet fra 40-45 procent mens krisen opstod i 2008 til nu 25-28 procent, hvilket er tilbage til et niveau som i 1998.

Endelig forventer Helge Pedersen, at tidspunktet nærmer sig, hvor såkaldte erstatningskøb - køb af erstatninger for udslidte ting - vil vokse og sætte gang i privatforbruget.