Regeringen får gedigent skulderklap af erhvervslivet

Mandag den 18. marts 2013, 22:30

Mens regeringen kæmper med intern splid og vælgerflugt, kommer dansk erhvervsliv nu partierne til undsætning. SRSF-regeringen har været bedre for konkurrenceevnen end VK-regeringen var op gennem 00erne, lyder dommen fra stribevis af topchefer.

Udbredt skepsis og bekymringer over, hvad der var i vente fra Thorning-regeringen, er på knap halvandet år blevet afløst af anerkendelse og positive ord i dansk erhvervsliv. Mange topchefer frygtede det værste, men regeringens reformvilje og stramme økonomiske politik har været en positiv overraskelse for store dele af erhvervslivets top.

En rundspørge blandt 191 danske topchefer fra Berlingskes Toplederpanel viser, at mere end to tredjedele er blevet positivt eller meget positivt overraskede over regeringens samlede indsats for at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne. Blot syv procent er blevet negativt overraskede.

»Det kan godt være, at regeringen får hug af vælgerne, men jeg mener, at de har trukket Danmark et skridt i den rigtige retning. Jeg vil samtidig understrege, at mit udgangspunkt er, at der er behov for blå økonomisk politik i dagens Danmark. Det har regeringen taget til sig,« siger Lars Bugge, adm. direktør i Skako, der producerer betonanlæg og vibrationsudstyr til industri og minedrift.

Erhvervslivets uvante ros til den socialdemokratisk ledede regering skyldes især det seneste års blanding af reformer, skatte- og afgiftslettelser og en stram styring af de offentlige budgetter. Sidste sommers skattereform, der lettede skatten på arbejde, bliver af de fleste betegnet som et skridt – om end et lille et – i den rigtige retning.

Reformer af førtidspensionen, fleksjob og nu kontanthjælp og SU bliver set som en nødvendighed af toplederne, og endelig har den højtprofilerede vækstplan, som regeringen i disse dage forhandler med oppositionen om, for alvor fået rosende ord med på vejen fra dansk erhvervsliv.

Selv om regeringen har indgået finanslovsaftaler med Enhedslisten for både 2012 og 2013, har de foretrukne samarbejdspartnere i store dele af den økonomiske politik været de borgerlige partier, der løbende har skærpet kravene om lettelser i erhvervslivets omkostninger.

De borgerlige partiers aktuelle ønsker om mere vidtgående reformer og flere afgiftsnedsættelser møder anerkendelse i erhvervslivet, men mange mener, at Venstre og de Konservative gjorde alt for lidt for konkurrenceevnen op gennem 00erne.

Udviklingen stod stille

»Under VK-regeringen oversteg det offentlige forbrug aftalerne hvert år, og de var ikke i stand til at sikre generelle afgiftsnedsættelser. Mens tingene stod relativt stille under især Anders Fogh Rasmussen (V), gennemførte tyskerne reformer, der strammede overførselsindkomsterne og gjorde det tyske arbejdsmarked mere fleksibelt,« siger Henrik Mikkelsen, adm. direktør i makrelkonservesproducenten Sæby Fiske-Industri, der har eksport til det meste af Europa og sidste år omsatte for 550 mio. kr.

Til at begynde med var han ellers skeptisk over for Thorning-regeringen efter en valgkamp, hvor Socialdemokraterne og SF havde argumenteret for millionærskat og flere offentligt ansatte. Regeringens første finanslov, der blev forhandlet på plads med Enhedslisten i slutningen af 2011, betød samtidig nye skatter og afgifter for mere end seks mia. kr., der skulle bruges på offentlig velfærd. Men siden er regeringen kommet erhvervslivet i møde, og reformer og skatte- og afgiftslettelser har domineret den økonomiske politik.

»Regeringen fortjener ros for at have ført en stram økonomisk politik, og planerne om en sænkning af selskabsskatten er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Skattereformen var også overordnet fornuftig, men ikke tilstrækkelig. Vi mangler mere på indkomstskatten,« siger Jim Pedersen, adm. direktør i nordjyske Wrist Group, der bl.a. leverer bunkerolie til skibsfarten.

Selv om store dele af erhvervslivet mener, at VK-regeringen gjorde for lidt for at forbedre konkurrenceevnen, fremhæver mange dog, at Lars Løkke Rasmussen (V) i VK-regeringens sidste leveår lagde et par vigtige grundsten for den nuværende regerings reformer. Lars Løkke Rasmussen samlede bl.a. flertal for den ændring af efterlønnen og dagpengereglerne, som siden er blevet gennemført.

Corydon: Vi fører ikke blå politik

I en tid med sløje jobtal og konstant kritik fra det politiske bagland falder roserne fra flere hundrede topchefer i Berlingskes Toplederpanel i god jord hos finansminister Bjarne Corydon (S). Til gengæld bryder finansministeren sig ikke om at dvæle ved, at de positive ord i høj grad handler om, at SRSF-regeringen fører en blå økonomisk politik med skatte- og afgiftslettelser og en udbredt reformvilje.

»Jeg tror, at rigtig mange er dødtrætte af debatten om, hvad der er rødt og blåt. Det vigtige er, hvem der kan skabe arbejdspladser. Jeg kan konstatere, at toplederne samlet set vurderer, at vi gør mere for konkurrenceevnen end den forhenværende regering,« siger Bjarne Corydon.

Finansministerens melding er en reaktion på, at 43 procent af topcheferne i Berlingskes Toplederpanel vurderer, at regeringen har gjort mere for at forbedre konkurrenceevnen end VK-regeringen. Omvendt mener blot 13 procent, at VK-regeringen var bedst.

Men vurderer du, at regeringen er bedre til at føre blå økonomisk politik end VK-regeringen var?

»En blå politik er ikke dækkende for billedet af vores økonomiske politik. For mig handler det om at forbedre konkurrenceevnen og samtidig hjælpe de svagest stillede. Jeg synes, at topledernes vurdering er meget positiv, og det svarer jo til de objektive forhold. Den dagsorden, som vi har sat, er ikke bare et Christiansborg-spil. Det er noget, der har en reel effekt.«

Venstre: Vi gjorde ikke for lidt

Hos Venstre falder debatten om VK-regeringens manglende resultater ikke i god jord hos politisk ordfører Ellen Trane Nørby. Hun køber ikke præmissen om, at VK-regeringen skulle have gjort mindre end den nuværende regering.

»Mange erhvervsfolk er positivt overraskede. Men det tror da pokker, når regeringen gør det modsatte af, hvad den sagde før valget. De gik til valg på at indføre en millionærskat, men det blev til topskattelettelser. De ville tidligere sætte selskabsskatten op, men nu har de foreslået at sætte den ned. Men vi er da glade for, at regeringen har taget et skridt i retning af vores politik,« siger Ellen Trane Nørby, der blankt afviser, at VK-regeringen gjorde for lidt for at sikre konkurrenceevnen i de glade dage i 00erne, hvor både danskerne og forbrugerne på de vigtigste eksportmarkeder brugte løs uden bekymringer om finans- og gældskrise.

»Vi lavede reformer, der i løbet af de sidste to et halvt år sikrede et ekstra arbejdsudbud på over 100.000 personer. Alle reformerne fra den nuværende regering løber til sammenligning op i et ekstra arbejdsudbud på 15.000 personer. Regeringen har taget et skridt i den rigtige retning, men det ville have været skønt, hvis de også mente det for tre-fire år siden. Så ville vi have gennemført det for lang tid siden,« siger Venstres politiske ordfører.

Under alle omstændigheder er de fleste økonomer enige om, at den danske konkurrenceevne blev dårligere op gennem 00erne, hvor lønudviklingen herhjemme gik hurtigere end i vores nabolande. Det skyldes igen en konjunkturpolitik, der ikke tog effektivt hånd om et arbejdsmarked på vej mod overophedning, og mange økonomer hæfter sig i dag ved, at hverken Venstre eller Socialdemokraterne dengang kom med proaktive svar på tidens økonomiske udfordringer.

Den nye dynamik i økonomisk politik

Berlingske Business’ journalist Laurits Harmer Lassen besvarer tre vigtige spørgsmål om regeringens økonomiske politik.

Hvorfor fører SRSF-regeringen en økonomisk politik, som mange opfatter som blå, når vælgerne var stillet et kursskifte med større fokus på offentlig velfærd i udsigt?

»Først og fremmest fordi omfanget af den fortsatte økonomiske krise og tabet af arbejdspladser har vist sig større end ventet. Den politiske debat om vækst og velfærd har ændret karakter, og fastholdelsen og skabelsen af nye, private job er blevet det altdominerende tema. I den sammenhæng har regeringen vurderet, at det er nødvendigt at forbedre erhvervslivets rammevilkår. Derudover har de Radikale afvist store dele af Socialdemokraternes og SFs tidligere ønsker til den økonomiske politik, og den europæiske gældskrises fortsatte hærgen betyder, at de offentlige budgetter skal styres med jernhånd.«

Hvordan har dynamikken ændret sig i debatten om den økonomiske politik?

»Op til folketingsvalget for halvandet år siden handlede meget af debatten om, hvordan det ville være muligt at sikre en kombination af balance i de offentlige budgetter og det størst mulige offentlige forbrug. I dag er debatten centreret omkring erhvervslivets konkurrenceevne, og ønskerne til det offentlige forbrug er blevet trængt i baggrunden. For blot halvandet år siden ønskede S og SF en vækst i det offentlige forbrug på mellem 0,8 og 1,4 pct. om året frem til 2020. Venstre og de Konservative ville have en offentlig vækst på 0,8 procent. I dag ønsker både Venstre og de Konservative nulvækst frem til 2020, mens regeringen vil have en offentlig forbrugsvækst på mellem 0,4 og 0,75 procent i perioden 2014-2020.«

Betyder den nye dynamik i den politiske debat, at en eventuel borgerlig regering efter næste valg vil gå skridtet videre og skrue yderligere op for reformer og skattelettelser?

»Både Venstre, Liberal Alliance og de Konservative ønsker flere reformer, skattelettelser og offentlige besparelser, men det er højest usikkert, om de i praksis vil kunne gennemføre mere i den retning end SRSF-regeringen. Dansk Folkeparti har for det første ambitioner om at være et værn for den offentlige velfærd og forhindre yderligere barske reformer. For det andet vil S og SF i opposition formentlig igen rykke længere til venstre i den økonomiske politik, og det kan derfor blive en udfordring for en borgerlig regering at skrue yderligere op for den blå økonomiske politik.«