Over 10.000 færre i det offentlige

Torsdag den 14. marts 2013, 22:30

I modsætning til, hvad regeringen regner med, dykker antallet af ansatte i det offentlige. Det er i høj grad kommunerne, der har gang i effektiviseringerne, mener den liberale tænketank Cepos.

Der bliver færre danskere bag skrivebordene i landets kommuner. I modsætning til, hvad regeringen regner med, så falder den offentlige beskæftigelse - først og fremmest fordi der bliver færre ansatte i kommunerne.

Mere præcist dykkede beskæftigelsen i det offentlige sidste år med 10.500 personer i forhold til året før. I finansloven for 2012 havde regeringen spået en stigning i beskæftigelsen på 4.000 personer.

Det viser beregninger, som den liberale tænketank Cepos har lavet for Berlingske Business. De er lavet på baggrund af helt nye tal for beskæftigelsen, som Danmarks Statistik har udsendt.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at der i slutningen af sidste år var en pæn nedgang i antallet af danskere, som havde job i det private. Helt konkret var der et minus i den private beskæftigelse i fjerde kvartal sidste år på 6.100 personer. Omvendt steg beskæftigelsen i den offentlige forvaltning og service en smule.

Men når man ser på den samlede offentlige beskæftigelse for året som helhed, er billedet et andet. Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen mener, at når kommunerne har færre danskere på lønningslisten, vidner det om, at udviklingen i antallet af ansatte i det offentlige er meget svær at styre.

»Årsagen til det offentlige beskæftigelsesfald skal blandt andet ses i lyset af sanktionsmekanismen over for kommunerne. Risikoen for at få bøder for budgetoverskridelser får kommuner til at afskedige medarbejdere. Herudover kan reduktionen i beskæftigelsen ses som en forsinket effekt af kommunalreformen,« siger Mads Lundby Hansen, der påpeger, at kommunerne har været i gang med at høste nogle af de gevinster, der burde følge af kommunalreformen. Det kan være stordriftsfordele ved at sammenlægge små kommuner til store kommuner.

»Det er også bemærkelsesværdigt, at reduktionen i den offentlige medarbejderstab er sket uden demonstrationer og mange historier om dårligere kommunal service. Det kan vidne om, at det er muligt at effektivisere den offentlige sektor. Og det vidner helt sikkert om, at det er muligt at nedbringe den offentlige medarbejderstab. Det er nyttigt, da det frigør arbejdskraft til den private sektor,« siger Mads Lundby Hansen.

Bruger ikke pengene

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-Rådet, bemærker man, at personalet i det offentlige har været på skrump siden foråret 2010, hvor den daværende borgerlige regering lavede genopretningspakken for den danske økonomi. Pakken var en plan for, hvordan vi igen kunne få styr på de offentlige finanser, der ellers var ved at løbe løbsk under finanskrisen. Det skulle blandt andet ske ved, at de offentlige driftsudgifter skulle holdes i ro i årene fra 2011 og frem til 2013.

Chefanalytiker hos AE Frederik I. Pedersen mener, at når beskæftigelsen sidste år ligefrem var under det niveau, som regeringen havde planlagt, skyldes det, at man flere steder i det offentlige ikke har brugt de penge, der var budgetteret med.

Men selv om der er færre danskere, som arbejder i kommunerne, betyder det ikke, at den offentlige sektor lægger mindre beslag på den danske økonomi, fremhæver Frederik I. Pedersen.

»Det er kun tilfældet, hvis kommunerne eksempelvis bruger private hjemmehjælpere, og den private sektor er mere effektiv end den offentlige. Det er der ikke noget, der tyder på, at den er,« siger Frederik I. Pedersen og understreger, at det reale offentlige forbrug voksede med 0,5 procent i 2012. Året før havde der været et fald.