Forsigtig optimisme fra H+H

Torsdag den 14. marts 2013, 08:17

Den hårdt prøvede porebetonproducent H+H venter lille driftsløft i fortsat vanskeligt marked.

Det bliver ved med at være svært at være porebetonproducent i 2013, men H+H International tror alligevel på en lille stigning i driftsresultatet.

EBITDA-resultat, driftsindtjeningen før ned- og afskrivninger, ventes at lande på omkring 90 mio. kr., oplyser H+H International. I 2012 var der et EBITDA-overskud på 86 mio. kr.

Det fremgår af H+H's årsregnskab for 2012.

H+H venter desuden investeringer i niveauet 50 mio. kr. og frie pengestrømme, der er positive med op mod 15 mio. kr.

/ritzau/FINANS