Sådan spotter du et bankkrak

Søndag den 10. marts 2013, 22:30

ANALYSE: Der er rigtig meget på spil for aktionærer, investorer, medarbejdere og de kunder, der ikke ønsker at ende i en krakket bank. Derfor er de såkaldte dødslister eller lister over potentielle bankkrak stadig mere udbredte.

Finanstilsynet kæmper for at identificere pengeinstitutter, der gemmer deres tab, de øvrige banker snuser efterretninger op om svækkede konkurrenter, og medier og analytikere forsøger at finde frem til morgendagens tabere blandt bankerne.

Men det behøver ikke at være så svært. Her bringer vi en række nøgletal fra de seneste årsregnskaber, hvorfra man kan udlede de vigtigste parametre for, om en bank er sund eller usund.

For en række banker er krisen åbenlys. Det gælder for Vestjysk Bank, Sparekassen Faaborg og Alm. Brand Bank, der alle tabte halvdelen af deres egenkapital sidste år. Men det ser heller ikke for godt ud for Vordingborg Bank, Østjydsk Bank og Totalbanken, der hver tabte en fjerdedel af egenkapitalen sidste år.

Det er åbenlyst, at en bank ikke holder til tab i den størrelsesorden i lang tid. Særligt ikke når bare det at blive udpeget som svag bank lægger pres på bankens indtjening, fordi de gode kunder søger bort, og det kan blive nødvendigt at hæve indlånsrenterne for at holde på kundernes penge.

Det måtte en række banker sande i den forgangne uge, da Jyllands-Posten i en modig artikel satte navne på de banker, der er under Finanstilsynets skærpede tilsyn. Listen var baseret på Finanstilsynet hyppige besøg i otte nævnte banker – men sådan en liste er dynamisk, og der kan hurtigt ske udskiftninger. Enten fordi bankerne bliver sunde nok til at komme af listen, eller fordi der bliver udpeget nye, svage banker.

For eksempel var det interessant, at Sparekassen Faaborg slet ikke var på Jyllands-Postens liste, men alligevel tabte omkring halvdelen af egenkapitalen sidste år og døjer med både store og vanskelige kundeengagementer. Listen var ikke bekræftet af Finanstilsynet.

Men det store spørgsmål er fortsat, om der gemmer sig banker, der har formået at skjule deres tab på dårlige kunder. Vi så i november, at det stadig kunne lade sig gøre, da Tønder Bank pludselig væltede og måtte overtages af Sydbank. Banken så ellers både sund og rask ud målt på nøgletal. Men bankens revisor havde ikke sikret, at Finanstilsynet fik det nødvendige overblik over bankens store engagementer. Derfor opdagede man først sent, at Tønder Bank var et levende lig. Bankens revisor fra BDO er allerede nu indbragt for Revisornævnet i en ualmindelig hurtig proces.

»Det er en skærpende omstændighed, at revisor systematisk undlader at dokumentere en kritisk revision og afgiver en blank revisionspåtegning, når vedkommende reviderer et pengeinstitut i en tid, hvor der er store problemer i den finansielle sektor og generelt fokus på de finansielle virksomheders økonomi og soliditet,« lød det fra Erhvervsstyrelsen i en barsk anklage, som igen sætter revisorbranchens ry under pres.

Det andet centrale nøgletal i den store gennemgang er »solvensoverdækningen«. Her kan man se, hvor stor en buffer banken har i forhold til myndighedernes krav. Kravene til overdækningen er steget i den senere tid. Og en overdækning på mindre end tre procentpoint må siges at være ringe, mens en kernesund bank eller sparekasse alt andet lige skal over de seks procentpoint.

Fremover er det imidlertid bankernes rene egenkapital i forhold til balancen, der kommer i fokus. Det betyder, at bankerne kommer til at rydde op i de lån, de har pumpet deres pengetank op med. Det bliver en af sektorens store udfordringer.