Du får ikke jobbet – du er ledig

Lørdag den 9. marts 2013, 22:30

For mange ledige kan det være særdeles vanskeligt at komme tilbage til arbejdsmarkedet, især hvis de har været ledige i lang tid. Nøglen til et job går ofte via aktivt brug af netværk.

For nogen tid siden læste jeg en debat på nettet, hvor en jobsøgende havde fået afslag på sin ansøgning med den begrundelse, at virksomheden ikke ønskede at ansætte en ledig, til trods for at vedkommende var kvalificeret til stillingen. Begrundelsen var ikke skrevet direkte i afslaget, men var givet telefonisk af en medarbejder, da ansøgeren efterfølgende havde kontaktet virksomheden.

Ansøgeren var selvfølgelig skuffet og oprørt, og af kommentarerne til debat­indlægget kunne jeg desværre læse, at andre havde haft samme oplevelse. En trist beretning, som kun giver ledige endnu mere modvind i en ihærdig søgen efter et job, og i det hele taget en rigtig kedelig holdning fra virksomhedens side, som jeg selvfølgelig håber og tror beror på en misforståelse.

Men det, jeg desværre ofte hører, er, at som ledig kan man måske være heldig at komme i betragtning og være med i ansøgerfeltet, så længe der kun er tale om kortvarig ledighed. Men er der tale om en længere ledigheds­periode, er det straks sværere. Og jo længere, man har været ude af arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage, også selv om den ledige har rigtig mange gode og relevante kompetencer, har brugt tid på at videre- og efteruddanne sig og har masser af erfaring i bagagen.

Heldigvis oplevede jeg et par dage senere det modsatte. En jobsøgende leder, som fik sit drømmejob med den begrundelse, at han havde kvalifikationerne, og så gjorde det ikke noget, at han i en periode havde været ude af arbejdsmarkedet. Han havde både kompetencerne og den livs- og arbejds­erfaring, som skulle til, trods en længere ledighedsperiode.

Virksomheden, der ansatte den ledige leder, havde ikke annonceret stillingen, men valgte udelukkende at satse på CVer fra netværk, fordi det bl.a. ville spare virksomheden for en masse arbejde, og fordi det måske ville være muligt at få et begrænset antal ansøgere, som til gengæld havde de kompetencer, der skulle til for at bestride jobbet. At denne løsning så viste sig at være optimal for begge parter var bare en ekstra gevinst.

Ovennævnte bringer mig til at sige, at det er vigtigt at have og bruge sit netværk. Det er også noget, vi sætter rigtig meget fokus på, når vi i Lederne taler med jobsøgende ledere, og rigtig mange er blevet gode til at få det til at fungere.

Tendensen er, at vi er blevet mere og mere bevidste om, at netværk kan være nøglen til nyt job – og det er en nødvendighed, når vi ved, at mange job slet ikke annonceres, men udelukkende besættes via netværk.

Det er heldigvis sådan, at rigtig mange ledere er med i etablerede netværk og i det hele taget har fokus på at pleje sit netværk. Men vi oplever desværre også i mødet med vores ledige medlemmer, at flere ikke har tilstrækkeligt netværk til at kunne bruge det i jobsøgningssammenhænge. Og faktum er, at det i mange tilfælde er for sent at etablere et netværk, når man skal bruge det her og nu, især hvis det handler om jobanbefalinger.

Som virksomhed kan der også være mange fordele ved at bruge netværket – som f.eks. i ovennævnte tilfælde. Ansøgerfeltet er som regel mindre og mere målrettet, og er der en ledig med blandt de kvalificerede kandidater, er der den fordel, at vedkommende ofte kan tiltræde med dags varsel. Et andet faktum er, at hvis man får en person anbefalet via sit netværk, kan man i mange tilfælde betragte det som et slags kvalitetsstempel. For hvem vil anbefale nogen, som man ikke kan stå inde for? Ikke jeg!

Det mest positive i ovennævnte situationer er selvfølgelig, at der var en leder og en virksomhed, som i sin rekruttering havde det i tankerne, at man gerne ville være med til at sikre, at en ledig kunne genoptage sin tilknytning til arbejdsmarkedet. En holdning, som jeg håber, at rigtig mange har – løsningen er enkel og til gavn for rigtig mange.