DONG investerer 7,5 milliarder i møllepark med Siemens
Onsdag den 30. januar 2013, 17:02
Dong Energy skal stå for at bygge havmølleparken Westermost Rough ud for den britiske Nordsøkyst.
Det sker med 35 af Siemens' 6,0 MW-vindmøller for en samlet kapacitet på 210 MW.
Dongs investering i vindmølleparken løber op i omkring 1 mia. euro - 7,46 mia. kr. - estimerer selskabet selv.
Byggeriet af Westermost Rough indledes 2014, og parken skal være i drift i første halvdel af 2015.