Barroso: Eurokrisen er forbi
Tirsdag den 8. januar 2013, 07:49
Euroen er reddet og krisen er forbi, lyder det optimistisk fra EU-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso. Udmeldingen står i skærende kontrast til nytårshilsen fra Angela Merkel.
Euroen er reddet, og eurokrisen er forbi. Sådan lyder den positivt og noget optimistiske melding fra formanden for EU-Kommissionen Jose Manuel Barroso.
Men den optimistiske kommentar og perspektiver om mere lempelige regler for de europæiske banker, der kom frem i går, var ikke nok til at løfte de europæiske aktiemarkeder.
Det skriver den engelske avis The Guardian.
”Jeg tror, at vi kan sige, at truslen mod euroen eksistens ikke længere eksisterer. I 2013 er det ikke et spørgsmål om euroen vil bestå eller ikke bestå,” sagde Jose Manuel Barroso i den portugisiske Lissabon.
Barroso har gennem hele krisen fastholdt en optimistisk tone, men den seneste udmelding står I skærende kontrast til nytårshilsen fra den tyske forbundskansler Angela Merkel.
Hun sagde i sidste uge i tv, at euroen står over for endnu 12 måneders hård krise.
Analytiker hos Morgan Stanley Elga Bartsch siger, at hun er bekymret for, at politikerne I Bruxelles ikke får lost de lang sigtede problemer med EU’s nye institutioner.
"Euro-krisen synes at være på hold lige nu. Men den er ikke løst for altid. For at løse de grundlæggende problemer i euro’ens institutionelle set up, bliver oprettelsen af en bankunion afgørende," siger Elga Bartsch.
"Hvis krisen ikke eskalerer vil euroområdet gå fra at være i recession og tilbage til middel-vækst. Politiken er den store risiko,” siger Elga Bartsch.