USA: Producentpriser falder overraskende i oktober
Onsdag den 14. november 2012, 14:41
Faldet var på 0,2 pct. mod en forventet stigning på 0,2 pct.
Producentpriserne i USA faldt overraskende med 0,2 pct. i oktober på månedsbasis, mens analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet en stigning på 0,2 pct.
På årsbasis var der tale om en stigning på 2,3 pct. mod ventet en stigning 2,6 pct.
Ser man på udviklingen eksklusive fødevarer og energi, også kaldet kerneproducentpriserne, var priserne 0,2 pct. lavere end i måneden før, mens den årlige stigningstakt var på 2,1 pct.
Der var ventet stigninger på henholdsvis 0,1 og 2,4 pct. i kerneproducentpriserne ifølge Bloomberg News' adspurgte økonomer.